AABENRAA: En sag fra Aabenraa Kommune om en borger, der fik stoppet sine sygedagpenge, fordi hun overså beskeder i e-Boks, mens hun lå med depression, angst og risiko for psykoser, er nu blevet afgjort i Vestre Landsret. Både kommunen og Ankestyrelsen vurderede, at borgeren ikke havde nogen gyldig grund til ikke at svare på beskederne inden for tidsfristen. Men det var forkert, afgør landsretten. Det skriver Fagbladet FOA.
I sagen har kommunen bl.a givet borgeren forkert rådgivning, da hun var alvorligt psykisk syg. Blandt andet påstod en sagsbehandler, at borgeren havde overskredet en tidsfrist, hvilket ikke var korrekt. I et andet tilfælde fik hun afvist at få et nyt nemID-kort, efter at hendes nuværende var blevet spærret ved en fejl. Manglen på et nemID-kort gjorde, at hun ikke kunne besvare et spørgeskema ifbm. hendes sygemelding.
Landsretten har slået fast, at Ankestyrelsen nu skal bede Aabenraa Kommune behandle sagen igen – og underforstået ændre sin afgørelse. I en skriftlig kommentar til Fagbladet FOA fremgår det, at Ankestyrelsen tager dommen til efterretning og genoptager sagen. Ifølge Ankestyrelsen er sagen dog ikke af en sådan størrelse, at der bliver lavet en principmeddelelse, skriver fagbladet.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.