AALBORG: På baggrund af en historie i avisen.dk beklager arbejdsmarkedschefen i Aalborg Kommune nu, at en sygemeldt kvinde i jobafklaring blev sat op i tid på baggrund af hendes Facebook-opslag om småkager, hun havde bagt.
Kvinden er sygemeldt på fjerde år med rygproblemer og i praktik som medhjælper i et køkken under et ressourceforløb med jobafklaring. Kommunen mente ifølge netavisen, at hvis hun kunne holde til at bage småkager, så kunne hun også holde til at arbejde fire timer ekstra om ugen i sit genoptræningsforløb.
- Vi må aldrig bruge Facebook-oplysninger løsrevet. Det er helt sikkert, at kvinden ikke må blive sat op i tid alene på baggrund af billeder af julekager på Facebook. Noget, vi ser på Facebook, må aldrig stå alene i en vurdering af en borger. Det er en fejl, at det i denne her sag alene har været Facebook-opslaget, som har ligget til grund for den afgørelsen, sagsbehandleren har truffet, siger arbejdsmarkedschef Jesper Dahlgaard, der nu inviterer kvinden 'ind til en opfølgende snak'.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.