AARHUS: I denne uge er Aarhus Kommune klar til at iværksætte en ny plan for skrappere kontrol med 550 foreninger i kommunen.
Planen blev sat i værk i foråret. Det skete i kølvandet på den debat, der fulgte efter TV2's dokumentarserie, der blandt andet afslørede en forening i Aarhus, der drev koranskole for børn, selvom den kun havde fået penge til modersmålsundervisning, sport og lektiehjælp.
Det fik kommunen til at varsle skrappere opsyn med foreningerne, og fremover vil kommunen komme på uanmeldte besøg. Målet er at bremse såkaldte samfundsundergravende parallelsamfund, fortæller kommunens kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad (R) til DR Østjylland.
- Vi vil gerne være med til at styrke foreningslivet, men vi vil også gerne have, at det er de foreninger, der har nogle berettigede aktiviteter, der får tilskud, siger han.
Ud over stikprøvekontroller med uanmeldte tilsyn og skrappere granskning af regnskaberne får alle foreninger en app, så de kan registrere, hvor mange af deres medlemmer der møder frem. Det gør det også nemmere for kommunen at tjekke medlemstallene.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.