AARHUS: Byrådet i Aarhus har vedtaget en ny, forenklet organisering af Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB). De to forvaltninger lægges sammen under en fælles ledelse. Samtidig samles indsatserne for unge, oplyser kommunen.
Med den nye organisering skal børn, unge og voksne i højere grad opleve, at de får en støtte, der hænger sammen, uanset hvilke og hvor mange afdelinger i MSB, der er involveret i støtten til den enkelte.
- Hvert år er vi i kontakt med flere end 80.000 aarhusianere, og langt de fleste er hurtigt videre. Men omkring 8000 aarhusianere har behov for en længerevarende støtte fra både Socialforvaltningen og Beskæftigelsesforvaltningen, og dem skal vi blive bedre til at hjælpe. Det gælder ikke mindst de unge, som fremover får én indgang, uanset om det drejer sig om uddannelse, job eller en social problematik, siger Kristian Würtz (S), rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse.
Den forenklede organisering indebærer færre driftsområder og færre stabe. MSB indrettes i højere grad efter borgernes behov og livssituation med et børne-/familieområde, ungeområde og fire voksenområder, der rummer både socialfaglige og beskæftigelsesrettede indsatser. Den nye organisering træder formelt i kraft 1. august og gennemføres i praksis i løbet af efteråret 2019.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.