AARHUS: Plejehjemmet Hørgården i Risskov vil igen tilbyde 24 boliger til studerende og håber at finde unge studerende, som frivilligt vil cykle og spille kort med de ældre plejehjemsbeboere.
Studerende i Aarhus leder i øjeblikket med lys og lygte efter en bolig. Sundhed og Omsorg kan nu tilbyde studerende 24 ledige boliger på Plejehjemmet Hørgården i Risskov til indflytning straks.
Cykling i rickshaw, brætspil, musik, passe høns og kaniner, strandtur og servere drinks til høstfest. Der er mange aktiviteter på et plejehjem, og de unge må også gerne lære ældre at Skype eller oprette en profil på Facebook.
- Vi søger unge beboere, som har lyst til at deltage i et tilbud om samvær på tværs af generationer. Det er helt i tråd med vores arbejde med frivillighed. Jeg håber, at de unge vil falde godt til og føle sig velkomne. Når vi rykker tæt sammen, oplever vi at stå meget stærkere og bedre lykkes med at skabe glæde og livskvalitet for såvel beboere som frivillige. At bringe mennesker sammen giver mange skønne ideer og flere kompetencer kommer i spil, siger Susanne Sejr, områdechef, Sundhed og Omsorg.
11 måneder
Hørgården har siden 2013 udlejet tomme små og utidssvarende plejehjemsboliger til studerende på en midlertidig lejekontrakt. Kontrakterne blev ikke forlænget, da Sundhed og Omsorg havde en kraftig forventning om, at boligerne igen skulle bruges af plejekrævende ældre, som stod på venteliste til en korttidsplads efter at være blevet udskrevet fra hospitalet, men nu er der igen plads til studerende.
Tilbuddet til 24 unge på Hørgården er en 11-måneders midlertidig lejekontrakt, og samtidig vil plejehjemmet stille forskellige ønsker til de unges frivillige samarbejde.
De studerende, der bliver tilbudt boligerne, er skrevet op på kollegiekontorets venteliste, og de kan forvente at flytte ind omkring studiestart. Lejeperioden vil i første omgang være begrænset til 31. juni 2018.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.