AARHUS: Aarhus Kommune vil ansætte ti nye medarbejdere i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) til sagsbehandling af børn og unge i mistrivsel i skole og dagtilbud, skriver DR Nyheder. Der bliver bl.a. tale om flere psykologer, som kan sagsbehandle og hjælpe dagtilbud og skoler med børn med særlige udfordringer.
Siden 2018 er der sket en fordobling af henvendelserne, så der sidste år var 2.830, og rådmand for børn og unge Thomas Medum (SF) siger til kanalen, at PPR-afdelingen de sidste mange år har haft samme størrelse på trods af, at sagerne er blevet flere. Afdelingen er i forvejen ikke for stor i forhold til antallet af indbyggere i kommunen, og selvom ti nye medarbejdere er en markant forbedring, så får det dog ikke serviceniveaet over landsgennemsnittet.
- Der er ingen tvivl om, at arbejdspresset har været stort. Der er børn, der mistrives, som ikke havde behøvet det, hvis ressourcerne var gode nok. Vi er gået fra, at ventetiden var acceptabel, til at det nu er nødvendigt at sætte ind. Det er ikke, fordi vi alene med et styrket PPR kan få vendt den udvikling, så det her er også brandslukning, siger han.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.