AARHUS: Et flertal i Aarhus Byråd har onsdag aften besluttet ikke at gennemføre en uvildig undersøgelse af kommunens tilsynsforpligtelse i sagen om Café Kaffegal. Det sker i forlængelse af, at 13 tidligere ansatte i den socialøkonomiske virksomhed i marts stod frem og anklagede lederen af Cafe Kaffegal for mobning - og Aarhus Kommune for at vende det blinde øje til. Det skriver TV2 Østjylland.
Også Favrskov Kommune har forsøgt at advare Aarhus Kommune mod at sende psykisk sårbare borgere hen til virksomheden. Den nuværende rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune Kristian Würtz (S), var blandt de byrådsmedlemmer, der onsdag aften modsatte sig en uvildig undersøgelse. Det er ikke nødvendigt med yderligere undersøgelser, da det er 'krystalklart', at kommunen står for ansvaret, mener rådmanden.
Aarhus Kommune satte i marts samarbejdet med Café Kaffegal i bero. Ifølge Kristian Würtz vil samarbejdet blive genoptaget, hvis virksomheden præsenterer 'en tilfredsstillende rekonstruktion' inden udgangen af august måned.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.