Landets kommuner kan nu ansøge om midler til den kommunale sundhedsindsats med særligt fokus på ældre medicinske patienter og andre udsatte grupper. Sundheds- og Ældreministeriet opslår via Sundhedsstyrelsen en pulje på 200 mio. kr. til formålet. Puljen skal være med til at forebygge indlæggelser af ældre medicinske patienter og mennesker med kroniske eller psykiske sygdomme, oplyser ministeriet.
- Kommunerne skal bruge pengene til at styrke de nære indsatser, som særligt udsatte patientgrupper har behov for, så vi kan undgå, at de bliver indlagt eller genindlagt unødvendigt. Vi skal hjælpe patienterne i deres nærmiljø og sikre, at de ikke falder mellem to stole i systemet, siger sundhedsminister, Ellen Trane Nørby (V).
Midlerne fra puljen skal blandt andet bruges til indsatser, som understøtter Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens anbefalinger fra juni 2017. Der er afsat 100 mio. kr. i 2017 og 100 mio. kr. i 2018, der opslås i én samlet pulje til videreudvikling og styrkelse af eksisterende initiativer i kommunerne. Ansøgningsfristen er den 11. december 2017.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.