NYBORG: Dansk Folkepartis tidligere lokalformand i Nyborg, Jens Hald, har sagt farvel og tak, fortæller han til Ritzau. Udmeldelsen sker, efter at Jens Hald i sidste uge i et Facebook-opslag blandet andet skrev 'Den dag det går op for den danske befolkning, at den er helt gal, skal vi klippe disse venligboere helt skallede, som tyskerpigerne blev i sin tid'.
Udtalelsen blev af partisekretær Poul Lindholm Nielsen dømt 'helt uacceptabelt' og 'langt over stregen', og Jens Hald accepterede at fratræde som lokalformand. Siden har også kassereren i lokalforeningen nedlagt sit hverv. Jens Hald sagde tirsdag, at han efterfølgende 'fik mundkurv på', og at han har svært ved at navigere i, hvad man må og ikke må sige i partiet.
- Jeg tror, det er godt, at vore veje skilles. Jeg tror, det er godt for ham, så han kan sige det, han vil. Det er rigtigt, at der er mundkurv i Dansk Folkeparti. Der er ting, man ikke må sige. Der er ting, vi ikke accepterer. Man skal tale ordentligt om andre mennesker, siger MF Søren Espersen (DF).
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.