VARDE: Sygdom, isolationskrav og restriktioner pressede bemandingen på ældreområdet under coronakrisen. Situationen fik Varde Kommune til at bede borgerne om hjælp til oprettelse af et nødberedskab.
Mere end 65 borgere meldte sig, og afhængig af uddannelsesmæssig baggrund har de hjulpet med alt fra praktik i køkkenet til omsorgsopgaver hos de ældre.
Flere afløsere har siden opnået fastansættelse eller er begyndt en uddannelse inden for sosu-faget. Derfor bliver det akutte beredskab nu til et permanent afløserkorps med en ambition om, at endnu flere bliver interesserede i sosu-faget.
- Rekruttering på ældreområdet er en national udfordring, og der er behov for kreative løsninger for at sikre fremtidens velfærd. Det akutte beredskab har fået flere til at opdage glæden ved et job i ældreplejen. Måske har man overvejet et job på området, men har manglet en lejlighed til at tage springet. Afløserkorpset giver en let adgang til at prøve kræfter med faget, siger Tina Agergaard Hansen (V), formand for Udvalget for Social og Sundhed.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.