Analyse viser anbragtes årsager til at flygte

47 procent af børn og unge, der er anbragt på en institution, har prøvet at stikke af. Det viser en undersøgelse om trivsel blandt børn og unge i udsatte positioner fra Vive. Børns Vilkår har sidenhen lavet en analyse med 11 nuværende og tidligere anbragte for bedre at forstå, hvorfor de stikker af, og hvordan man kan hjælpe dem bedst muligt. 

”Den der følelse af, at man ikke bliver set. Den er helt klart med til, at man smutter”. Sådan siger Vera på 17 år. I flere af fortællingerne går det igen, at de unge stikker af, fordi de ikke trives, hvor de bor, men i stedet føler sig utrygge, ensomme og ligegyldige.

- Alt tyder på, at de her børn slet ikke bliver lyttet til eller inddraget i hverken valg af anbringelsessted eller deres egen trivsel. De voksne lever tydeligvis ikke op til ansvaret om at give børnene den omsorg og tryghed, de skal have, siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.

Ligegyldig og betydningsløs

Flere af børnene oplever, at hverken sagsbehandlere eller voksne på anbringelsesstedet lytter eller viser interesse for dem. De fortæller, at de derfor må ”tage sagen i egen hånd” og stikker af som et sidste råb om hjælp. På trods af at livet på gaden er en utryg tid med vold, overgreb, alkohol og stoffer, oplever de ikke, at de har andre alternativer. 

At stikke af kan være reaktion på svære følelser, at man føler sig utryg og ligegyldig, eller det kan være et forsøg på at få sagsbehandleren til at reagere. Når de er stukket af, oplever flere, at ingen leder efter dem, og at politiet behandler dem nedladende. 

De børn og unge, der har deltaget i interviewene med Børns Vilkår, efterspørger, at der bliver reageret, når de stikker af, og undersøgt eller interesseret sig for årsagen dertil. Børns Vilkår anbefaler desuden, at man inddrager det anbragte barn eller unge i valget af anbringelsessted, samt at man nedbringer antallet af sagsbehandlerskift. 

mar