SLAGELSE: Efter gensidig aftale stopper Marianne Kristensen som centerleder for sundhed og ældre med udgangen af marts, skriver Sjællandske. Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektør Lone Wenzell oplyser, at der er tale om en administrativ beslutning, truffet af direktionen.
Konsulentfirmaet Valcon har leveret en analyse, der indeholder stor kritik af den måde, hjemmeplejen og sygeplejen fungerer på, ikke mindst hvad den øverste ledelse angår. Midt i februar kom det frem, at lederen af hjemme- og sygeplejen, Helle Bangsborg, stoppede. Det havde ifølge Marianne Kristensen dog ikke noget med analysen at gøre.
Ifølge Marianne Kristensen er problemerne heller ikke årsag til hendes pludselige fratræden.
- De problemer skulle vi nok kunne have fået løst. Men jeg er jo ved at være en ældre dame, og efter 10 år i Slagelse er det måske en god idé at prøve noget andet, siger Marianne Kristensen, der dog erkender, at beslutningen om at stoppe ikke er truffet af hende.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.