Der er generelt for mange hjemviste sager på det specialiserede socialområde, lød en af hypoteserne før en nu afsluttet analyse af ankesystemet, hvor 192 hjemviste og/eller ændrede sager fra 2015-2017 på det specialiserede børne-og voksenområde blev gransket af Ankestyrelsen.
Og i en af analysens hovedkonklusioner efterspørger styrelsen nu mere målrettet dokumentation. Det fremgår direkte, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad formår at underbygge afgørelser og socialfaglige vurderinger med konkret dokumentation fra fx læger, speciallæger og fagprofessionelle, fysioterapeuter, ledsagere og/eller 'en mere aktiv og målrettet anvendelse af eksisterende dokumentation i sagen', som det udtrykkes.
Selv om der i forvejen er tale om et 'betydeligt dokumentationsomfang' er der stadig mangler, og den efterspurgte dokumentation skal hentes fra fagfolk, som har kendskab til borgeren.
Egne interesser?
Ankestyrelsen har i seneste år haft stor fokus på at tydeliggøre over for kommunerne, at der er forskel på socialfaglige vurdering og sagens faktuelle oplysninger, og at socialfaglige vurderinger i sagen skal være baseret på fakta i sagen, og derfor således ikke i sig selv kan betegnes som 'fakta'.
Fakta kan ifølge Ankestyrelsen fx være udtalelser/vurderinger fra fagprofessionelle i form af støttepersoner, udtalelser fra botilbud, sociallæger, psykiatrien, observationer i hjemmet fra visitator mv.
Den socialfaglige vurdering er ifølge styrelsen det skøn, som kommunen selv skal foretage inden for de lovgivningsmæssige rammer - baseret på fakta i sagen fra blandt andet ovennævnte fagprofessionelle og borgeren/pårørende selv.
Det hører med til billedet, at Ankestyrelsen i analysen er stødt på, at det for kommunerne kan være vanskeligt at få fagfolk til at foretage meget konkrete vurderinger af borgernes støttebehov. Og det fremgår, at kommunerne udtrykker frustration over, at vurderinger af blandt andet støttebehov på denne måde flyttes fra socialforvaltningen til andre fagfolk.
Dette betragtes af nogle kommuner som en udhuling af deres socialfaglige metode og vurdering. De henviser herudover til, at de øvrige kilder, som Ankestyrelsen efterspørger oplysninger fra, fx de udførende led på et botilbud – ikke nødvendigvis af kommunerne opleves som objektive, men opleves at kunne have egne interesser i sagen.
Analyse af ankesystemet på det specialiserede socialområde
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.