HJØRRING: 30 år gamle regler om skærmarbejde fik i første omgang Arbejdstilsynet til at påbyde, at sosuer i Hjørring ikke måtte bruge tablets i deres arbejde - af hensyn til deres sundhed. Nu har tilsynet imidlertid trukket påbuddet tilbage igen, oplyser TV2 Nord.
Et skærmterminaldirektiv fra 1989 var beggrund for det første påbud, der fik kommunens direktør for Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningen Leif Serup til at kalde det absurd. Han havde svært ved at se det rimelige i, at skærmterminalen, altså en lille tablet, uden besvær skal kunne drejes og vippes, som det blandt andet stod i påbuddet.
Ifølge TV2 Nord har to andre kommuner fået samme påbud, som dog i Hjørrings tilfælde er trukket tilbage igen. Kontorchef i Arbejdstilsynet Sofie Bisbjerg har til tv-stationen skrevet, at 'vi i Arbejdstilsynet har fået ny viden om, at skærmarbejde ikke nødvendigvis fører til sygdomme. Det betyder også, at Arbejdstilsynet vil ændre sin praksis i forhold til 'skærmreglerne'. Vi vil bl.a. sætte den eksisterende vejledning om skærmarbejde ud af kraft, og vi vil udarbejde en ny tidssvarende vejledning om skærmarbejde.'
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.