Skimmelsvampproblemer gennem flere år får nu Udlændingestyrelsen til at lukke Røde Kors’ Asylcenter Kongelunden, skriver Amager Bladet. Siden oktober 1984 har Asylcenter Kongelunden været omsorgscenter for særligt sårbare asylansøgere med for eksempel fysiske eller psykiske problemer, familier med behov for særlig støtte, ligesom der også har været en kvindeafdeling til enlige kvinder.
Opgaven med at varetage den omsorgsopgave skal fortsat udføres af Røde Kors, og det skal ske i Midtjylland, primært på Center Thyregod, hvor man i stedet lukker en særafdeling for mindreårige asylansøgere med særlige behov. Det sker også, fordi der kommer færre uledsagede under 18 år end tidligere.
Beboerne fra den tidligere kvindeafdeling på Center Kongelunden er allerede flyttet til Røde Kors’ asylcenter i Dianalund. I alt 109 beboere skal i løbet af maj flytte til Midtjylland. Tilbage i efteråret 2014 blev der konstateret skimmelsvamp i asylcentrets hovedbygning, hvorfor 140 af centrets 200 beboere dengang måtte flyttes til andre asylcentre.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.