En ny antropologisk rapport på, at asylcentrene rundt omkring i landet kan skabe vækst og være med til at give yderområderne noget af den velfærd tilbage, som borgerne har set forsvinde. Det skriver Dagbladet Information.
Flere steder har man fundet ud af, at der er penge i asylcentrene, fortæller Birgitte Romme og Zachary Whyte, som er antropologer på Københavns Universitet og har lavet feltarbejde i Jelling, på Norddjurs og på Langeland. Det er der kommet rapporten ’Den nye landbefolkning – Asylcentres betydning og konsekvens for lokale fællesskaber i danske landdistrikter’ ud af.
I den konkluderer de blandt andet, at de bekymringer, som mange borgere landet over udtrykte på borgermøder, før asylcentrene kom, i høj grad er forsvundet i dag.
Især tre bekymringer gik igen på borgermøderne: faldende huspriser, øget kriminalitet og frygt for at blive løbet over ende.
- Men folk har efterfølgende set, at der ikke sker noget med huspriserne, og det tværtimod heller ikke er godt for huspriserne at være nabo til en tom bygning, siger Zachary Whyte til Information.
- Og de ser, at asylcentrene afhjælper skolerne fra at lukke. Asylcentrene bliver en del af større forsøg på at opretholde et lokalsamfund med velfærdsinstitutioner, tilføjer Birgitte Romme ifølge Information. Hun mener, at der i yderområderne er en grundlæggende fornemmelse af, at staten og velfærden har trukket sig længere og længere væk, og at man bliver nødt til at klare sig selv.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.