NÆSTVED: En 16-årig dreng blev torsdag dømt for vold mod lederen på Holmegaardskolen, skriver Sjællandske.
Skoleleder Hans Stokholm vidnede ved Retten i Næstved og fortalte, at han stadig har psykiske mén efter en episode, som dengang kostede adskillige blå mærker på brystkassen, skuldrene og låret. Retten fandt drengen, som ved overfaldet i februar var 15 år gammel, skyldig i at have både slået og sparket skolelederen samt truet ham med en schweizerkniv.
- Domsmandsretten kan godt forstå, at det har været en stor psykisk belastning for skolelederen. Det var et groft overfald, og det er alene på grund af den tiltaltes unge alder, at vi ikke idømmer en ubetinget straf. Det her må bare ikke gentage sig, sagde dommer Line Bjørklund direkte henvendt til den 16-årige, som fik 40 dages betinget fængsel.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.