Børn med et alderssvarende sprog klarer sig meget bedre både socialt og fagligt, når de starter i skolen, viser internationale undersøgelser. En god vej til at støtte barnets sprog er, at forældrene læser bøger med barnet – fx pegebøger til de helt små.
Den erkendelse har fået 20 kommuner til – ved hjælp af satspuljemidler – at sende bibliotekarer ud med en bogpakke til familier i udsatte boligområder. KORA har evalueret indsatsen for Slots- og Kulturstyrelsen.
- Mange tosprogede familier og socialt udsatte har ingen bøger. De har ikke tradition for at læse med deres børn og er ikke opmærksomme på, hvor stor betydning bøger og højtlæsning har for børnenes sproglige udvikling, siger projektleder i KORA Helle Hygum Espersen, der har lavet evalueringen.
Konstruktiv kontakt
Bibliotekarerne tropper op hjemme hos familierne med en boggave, når børnene er henholdsvis ½ år og 1 år. Og indsatsen er en succes, vurderer bibliotekarerne. De bliver lukket ind hos langt de fleste familier og udvikler en positiv og konstruktiv kontakt med nogle af de mest udsatte familier, som socialrådgivere ofte har svært ved at nå. Samtidig kan de se, at familierne bruger bøgerne.
- De her familier møder så mange myndighedspersoner, der fortæller dem, hvad de skal og må. Og de er ofte bekymrede for, om deres børn eller kontanthjælp bliver taget fra dem. Men når bibliotekarerne kommer, er det uden løftede pegefingre. De udsatte familier sænker paraderne, når der står en bibliotekar på deres dørtrin og vil forære dem en gave. Det åbner op for en helt anden dialog, der rummer vigtig læring på familiernes egne præmisser. Det er helt unikt, og den relation kan man måske bruge til noget mere, siger Helle Hygum Espersen.
Ikke det hele virker
Indsatsen fortsætter, når barnet bliver ældre. Forældrene kan selv hente en bogpakke på biblioteket, når barnet er 1½ år, og nogle børn får udleveret en læsekuffert i børnehaven. Men her er successen ikke så stor – forældrene kommer ikke hen på biblioteket af sig selv.
- Erfaringerne viser, at hvis vi skal nå ind til familierne, er den personlige relation central. Enten ved at forældrene møder en person, de har tillid til, i deres eget hjem, eller ved at de er sammen med én, de kender og har tillid til. Bibliotekerne kan med fordel tænke ud af deres egen fysiske ramme og lade bibliotekarerne være dér, hvor familierne er, siger Helle Hygum Espersen.
Det kan fx være i den lokale, iranske kvindeklub, den boligsociale helhedsplan eller beboerhuset.
Samarbejdet med andre aktører er vigtigt
Når bibliotekarerne er ude i de udsatte boligområder, kommer de meget længere, hvis samarbejdet med de andre lokale aktører fungerer godt. Det kan være den lokale sprogkonsulent, der kan supplere med sin viden om sprogets udvikling, eller det lokale kulturhus, som kan lave kulturelle aktiviteter i samarbejde med bibliotekerne.
Men det kræver en ledelsesmæssig prioritering, hvis bibliotekarernes særlige kompetencer og kontakt med de udsatte skal være en aktiv ressource lokalt.
- Den kommunale ledelse skal sikre, at alle de forskellige aktører har et rum, hvor de kan samarbejde om indsatserne, siger Helle Hygum Espersen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
