BILLUND: Kan borgere i ældreplejen selv stå for fx at notere vægt eller bestille en ny rollator, når det handler om dokumentation? Det er noget af det, et nyt projekt i Billund Kommune med økonomisk støtte fra Sundhedsstyrelsen er gået i gang med at undersøge, lyder det fra kommunen.
En af tankerne bag det nye projekt, som er finansieret af Sundhedsstyrelsen, er, at borgere i ældreplejen og deres pårørende i højere grad selv skal på banen, når det drejer sig om den såkaldte dokumentation.
Dermed vil borgere om få år selv kunne aflyse et besøg fra ældreplejen, udfylde papirer til sundhedsvæsnet og måle deres blodtryk. Handlinger, der i dag enten kræver, at der er en ansat fra ældreplejen til stede i hjemmet, eller at man ringer til kommunen inden for åbningstiden.
- Vi håber, at de ældre og deres pårørende vil føle sig mere trygge, når de selv får indflydelse på og ansvar for en del af dokumentationen og samtidig kan læse, hvad personalet i ældreplejen skriver om dem, siger Robert Terkelsen (V), formand for Voksenudvalget.
Mere tid til de ældre
- Ligesom i andre kommuner oplever vi også, at der bliver brugt rigtig meget tid på dokumentation. Vi håber, at projektet kan hjælpe med at minimere den del, så ressourcerne i stedet kan blive brugt der, hvor vi hjælper borgeren bedst, siger Robert Terkelsen.
Hvilke dele af dokumentationen, de ældre på sigt bliver inddraget i, og hvordan det skal gøres, kommer projektet til at undersøge og teste i tæt samarbejde med netop de ældre, pårørende og herudover en række medarbejdere, som arbejder inden for plejeområdet.
- Mange ældre, og især de kommende ældre, har interessen for og ressourcerne til at være en aktiv del af den dokumentation, der sker, når man modtager pleje fra kommunen. Derfor tænker vi, det er oplagt at involvere dem i højere grad, lyder det fra Robert Terkelsen.
Udover at gøre dokumentation til et bedre samarbejdsværktøj kommer projektet i høj grad også til at handle om velfærdsteknologi. Her fokuserer projektet bl.a. på, hvordan ældre og medarbejderne opfatter og bruger velfærdsteknologi i dag - og hvordan det i højere grad kan give mening i hverdagen fremadrettet.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.