Det vil sikkert overraske de fleste, at næsten 45.000 børn og unge, svarende til næsten tre pct. af alle 0-22-årige, i 2014 blev betragtet som udsatte. Det er en stigning på ca. 60 pct. sammenlignet med 2013. Men stigningen skyldes udelukkende, at børn som modtager familierettet støtte nu som noget nyt indgår i opgørelsen over udsatte børn og unge. Blandt de udsatte får 38 pct., eller lidt over 17.000 børn og unge, udelukkende familierettet støtte, 17 pct. får familierettet og én anden type af støtte, og 1 pct. får både person- og familierettet støtte, og er samtidig anbragt. Samlet set modtager 56 pct. at de udsatte familierettet støtte.
I 2014 var de mest anvendte familierettede støtteforanstaltninger 'familiebehandling', 'økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren' og 'praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet'.
Samlet udgjorde disse tre former næsten 70 pct. af alle familierettede foranstaltninger i 2014.
Børn og unge, også de velfungerende, er i det hele taget en meget stor udgiftspost i den kommunale økonomi. I 2016 forventer kommunerne at udgifter til børn og unge løber op i 94,1 mia. kr. Det svarer til 27,9 pct. af de samlede nettodriftsudgifter på 336,7 mia. Kr. Udgifter til børn og unge inkluderer folkeskolen, dagtilbud til børn og unge samt børn og unge med særlige behov.
I forhold til budgettet for 2015 forventes udgifterne til børn og unge dog at falde med 0,3 mia. kr., mens overførselsindkomster forventes at stige med 7,2 mia. kr.
De samlede nettodriftsudgifter forventes i budgetåret at stige med 10,3 mia. kr. i forhold til budget 2015.
Bagud halten
Danmark halter i europæisk sammenhæng noget bagud i beskæftigelsesudviklingen. Siden beskæftigelsesfrekvensen var på sit laveste niveau i 3. kvartal 2012 og frem til 3. kvartal 2015, er den i Danmark steget med ca. 1 procentpoint. Det betyder, at 74 pct. af de 15-64-årige var i beskæftigelse i 3. kvartal 2015.
Denne stigning er noget mindre end gennemsnittet for alle EU-lande, som i samme periode steg med 1,6 procentpoint. Langt de fleste EU-lande har øget deres beskæftigelsesfrekvens. Ungarn har med 7 procentpoint haft den største stigning, mens Cypern har haft et fald på næsten 3 procentpoint.
I 3. kvartal 2015 er beskæftigelsesfrekvensen i EU som helhed nået op på niveauet fra 3. kvartal 2008 - dvs. før finanskrisen slog igennem. 66 pct. af alle 15-64-årige EU-borgere var i beskæftigelse i 3. kvartal 2015. Den danske beskæftigelsesfrekvens er ikke nået op på niveau fra før krisen. Før krisen i 2008 havde Danmark EU's højeste beskæftigelsesfrekvens på 79 pct., mens den i dag ligger hele 5 procentpoint under dette niveau. Følgelig ligger Danmark på femtepladsen rent beskæftigelsesmæssigt. Til sammenligning ligger Sverige beskæftigelsesmæssigt højere end før krisen.
Preben Etwil, Chefkonsulent i Danmarks Statistik.
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
