
Det blev det vestjyske fyrtårn, Bovbjerg Fyr, der i dag fik overrakt landdistriktsprisen 2017. Prisen går til de frivillige ildsjæle, som har gjort Bovbjerg Fyr til et lokalt kulturcenter og fællesskab, der tiltrækker mere end 50.000 gæster om året.
'Frivilligflokken' bag Bovbjerg Fyr er kåret som vinder af landdistriktsprisen og modtog en præmie på 15.000 kr. under dagens landdistriktskonference.
- Bovbjerg Fyr er et fyrtårn i både fysisk og overført betydning. De frivilliges indsats omkring Bovbjerg Fyr har ledt til et livligt kulturhus, til jobskabelse og til øget omsætning og ikke mindst løftet hele området. Bovbjerg Fyr er et forbillede for andre lokalsamfund, der står overfor at give gamle bygninger nye funktioner og skabe udvikling lokalt, siger erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).
I 2007 blev fyret nær Lemvig solgt til den oprettede fond, Bovbjerg Fyr for 1 kr. Fyret drives som kulturhus af 150 frivillige med bl.a. café og butik, og lægger rum til udstillinger, debatter, koncerter og meget mere. Fyret har udviklet sig til både et udflugtsmål for mere end 50.000 gæster årligt og et samlingspunkt i lokalområdet, og har i dag tre fuldtidsansatte og et par deltidsansatte og omsætter for ca. 2 mio. om året.
Landsbyklynge og bank får anden- og tredjepladsen
I alt har 40 kandidater været indstillet til prisen, der gives for at skabe udvikling i lokalsamfundet med bl.a. vækst og jobskabelse og med projekter, som kan inspirere andre lokalsamfund. Prisen kan gå til personer, foreninger eller virksomheder, der har gjort en forskel.
Andenpladsen gik til projektet 'Mols i udvikling', som igennem de sidste fire år har været motor for et samarbejde mellem landsbyer på Mols og Helgenæs. Landsbyklyngen er en rollemodel for, hvordan landsbyer gennem samarbejde kan være mere levedygtige med 23 aktive projektgrupper og en velfungerende organisation.
Møns Bank fik tredjepladsen for at have været en aktiv medspiller i den lokale udvikling, og for at tage et ansvar i landdistriktsudviklingen i området som 'både katalysator, formidler og social entreprenør', som det hed i motivationen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.