"Brandslukning", overskredne frister og stress på familierådgivning i Hvidovre

HVIDOVRE: Stress, manglende søvn, dårlig samvttighed og mange opsigelser. Sagsbehandlerne på Hvidovre Kommunes Familierådgivning er så pressede, at Arbejdstilsynet efter et tilsynsbesøg 13. februar i år har givet afdelingen et påbud. Det fremgår af en afgørelse, som DK Nyt har fået aktindsigt i. 

Arbejdstilsynet vurderede, at de ansatte var så tidpsressede, at det kunne have konsekvenser på både deres fysiske og psykiske helbred. Og udover travlheden vurderede tilsynet, at man ikke havde forebygget de høje følelsesmæssige krav ved arbejdet i Familierådgivningen, hvor sagerne er "voldsomme og komplekse og vedrører fx børn/unge, der er selvmordtruede, selvskadende eller har svær angst samt volds- og overgrebssager.  

Tilsynet vurderede, at ansatte i børneteamet, ungeteamet og børnehandicapteamet har været belastet af tidspres og for stor arbejdsbyrde siden efteråret 2021, hvor ledelsen så de første tegn på et højt arbejdspres. Ledelsen vurderede, at opgavemængden var steget med 40 pct. på få år. 

Ansatte fortalte, at de tager på arbejde, selvom de er syge, fordi de ikke kan overskue at komme bagud med deres opgaver. 

De ansatte har mange komplekse sager på én gang, og der er mange "brændende platforme". Derfor kan det være svært for de ansatte at have tid til alle sagerne, så nogle sager kan blive mere alvorlige imens sagsbehandlerne bruger tid på andre sager, fordi de ikke har tid til at følge op, og det gennemsnitlige antal sager på ca. 30 ad gangen svarer til 40-50 pga. af kompleksiteten.

Derfor bliver arbejdet til "brandslukning"" og de ansatte har kun tid til de mest presserende sager. 

Klager og dårlig samvittighed

Mange frister er svære for sagsbehandlerne at overholde, og derfor får de mange klager fra familier, og det giver både et øget arbejdspres og en følelsmæssig belastning, "fordi de ikke føler, at de gør deres arbejde godt nok" og får dårlig samvittighed. 

Derfor arbejder nogle mere end den afsatte arbejdstid for at kunne følge med i fx tvangssager, hvor der er mange stramme deadlines. 

Ansatte fortæller, at sagerne rumsterer så meget i hovedet, at de ikke kan sove, at de ikke når at restituere i weekenderne, og at det er svært at fange teamlederne til sparring, da de "pisker rundt mellem møder". 

Konsekvenserne for de ansatte er at de bliver "modløse og opgivende, har stresssymptomer i form af søvnproblemer eller græder, når de er på arbejde."

Der har været sygemeldinger på afdelingen og mange af de ansatte er nyuddannede, hvilket bidrager til det høje arbejdspres. 

Ikke forebygget tilstrækkeligt

Afdelingen har ifølge tilsynet ikke sat nok tiltag i værk for at kunne forebygge presset på de ansatte, selvom man har kigget på mere mulighed for sparring, lukkeuger og hjemmearbejdsdage med tidsregistrering.

Derudover har man også opnormeret med tre ansatte i 2021, lavet en kriseplan fra november 2021 til marts 2022, blandt andet med opnormering med to yderligere ansatte. Disse ansættelser har dog ikke aflastet tilstrækkeligt, formentligt pga. mange sygemeldinger og opsigelser.  Derudover lavede man en genopretningsplan i sommeren 2022, som dog, i følge de ansatte, kom for sent. 

Siden har man indført en ny model for børnefaglige undersøgelser, som skal reducere tidsforbruget for disse. 

Derudover oplyser ledelsen i et høringssvar, at man har indført en ordning, hvor de ansatte skal fortælle om de er i grøn, gul eller rød zone, hvor man i grøn "når sine ting", gul "ikke kan overholde deadlines" og rød "man har ikke overblik over sin sager". 

"Formålet er at gribe fornemmelsen af at miste overblik, være meget presset af arbejdsopgaver, inden det får alvorlig betydning fo den enkelte. Ligesom der også skabes et overblik på, hvor der kan hentes hjælp til arbejdsopgaver, der presser kollegaer imellem. Det er aftalt, at er man "rød", vil teamleder følge op og få planlagt og prioriteret arbejdsopgaver, således, at der igen skabes overblik for medarbejderes, og ledelse tager ansvar for det, som ikke kan nås lige nu," skriver ledelsen i høringssvaret. 

Samlet vurderer tilsynet, at, hvis problemerne ikke forebygges tilstrækkeligt, så øges risikoen for stress, langsvarigt sygefravær og udviklingen af depressive symptomer. 

I alt er der 50-55 ansatte i Familierådgivningen, og heraf 12 ansatte i børneteamet, 11 ansatte i ungeteamet og syv ansatte i børnehandicapteamet. Det er de tre teams, som påbuddet er rettet mod. Arbejdstilsynet afholdte samtaler med med tre ansatte, en tillidsrepræsentant og ledelsen i februar. 

I høringssvaret til tilsynet skriver ledelsen: "Vi anerkender, at ansattes mentale overskud løbende er blevet mindre på grund af arbejdspresset."

Afdelingen skal senest d. 1. oktober efterkomme påbuddet.