BRØNDBY: Lars-Bo Hansen tiltræder 1. juni som ny fagchef for Børne- og Familieområdet, oplyser Brøndby Kommune. Han afløser Dan Theolander Holmgreen, som har fået en ny stilling.
Lars-Bo Hansen er 52 år og kommer fra en stilling som teamleder i Center for Børn og Unge i Næstved. Han har en baggrund som socialpædagog og mere end 25 års erfaring fra socialområdet, herunder mere end 14 års ledelseserfaring på det specialiserede børneområde.
- Med Lars-Bo får vi en erfaren leder, som kan bidrage med høj socialfaglig kvalitet og helhedstænkning i videreudviklingen af vores specialiserede børneområde. Målsætningerne i Strategi Brøndby 2030 kræver, at vi løfter bredt på børne- og ungeområdet og heriblandt undersøger, hvordan vi fremover bedre kan udnytte de ressourcer vi har, i en tid, hvor vi oplever stigende udgifter på det specialiserede børneområde, siger direktør for Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen Bente Skovgaard Kristensen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.