Danskerne har stærk tro på fremtiden

I Danmark halter vi stadig efter vores naboer i Norge og Sverige, når det gælder den gennemsnitlige forventede levetid. Men én ting er, hvor længe vi lever – noget helt andet er, hvor tilfredse vi er med det liv, vi har. På det punkt ligger vi mere jævnt med vores nordiske naboer.  Danskerne er i det store og hele meget godt tilfredse med deres aktuelle liv og levevilkår. De har samtidig en stærk tro på fremtiden.

Hvordan kan vi sige det så sikkert?

Jo, Danmarks Statistik har for første gang spurgt 42.500 voksne danskere om deres livskvalitet. Det unikke ved denne undersøgelse er, at eksperter ikke har været inde over for at forklare, hvordan den danske befolkning oplever deres liv. Undersøgelsen har så at sige gjort borgerne til eksperter i deres eget liv.

Livskvalitet er individuel og forventningsbestemt
Livskvalitet er i høj grad knyttet til ens egen individuelle opfattelse af, hvad der forstås ved et godt liv. Denne opfattelse er i høj grad bestemt af de forventninger, man har til livet som helhed. Får man opfyldt sine forventninger, oplever man, at man har et godt liv. Bliver ens forventninger ikke indfriet, vil der være en tendens til, at man oplever livet lidt mindre positivt end ellers.

På en måleskala fra 0 til 10, hvor 0 er 'slet ikke tilfreds' og 10 er 'fuldt ud tilfreds', angiver den voksne danske befolkning på spørgsmålet: 'Alt i alt, hvor tilfreds er du med dit liv for tiden?' en gennemsnitlig score på 7,5. Samme resultat for Danmark nåede man frem til i en lignende undersøgelse fra OECD, hvori scoren for vores naboer i Sverige og Norge var på 7,3 og 7,6. Dermed er borgerne i de Skandinaviske lande godt tilfredse i forhold til andre OECD-lande, som i gennemsnit havde en tilfredshedsscore på 6,5.

Nu forholder det sig sådan, at god livskvalitet sjældent er ligeligt fordelt. Nogle mennesker er tilfredse – andre er det ikke. I den danske undersøgelse svarer 60 pct. af den voksne befolkning, at de er næsten eller fuldt ud tilfredse med deres liv. Til gengæld er der 5 pct. af befolkningen, der angiver, at de slet ikke er tilfredse med deres liv. En mellemgruppe på 35 pct. tilkendegiver, at de hverken er tilfredse eller utilfredse med deres liv.

Helbred og penge spiller centrale roller
Ens helbred spiller på flere måder en helt central rolle for oplevelsen af livskvalitet. Sygdom kan sænke en persons livskvalitet, mens et godt helbred kan øge den. Det afspejler sig i, at folk med færre lægebesøg er mere tilfredse med deres liv end folk med mange lægebesøg. Direkte spurgt svarer 29 pct. af den voksne danske befolkning, at de har et meget godt helbred. Ikke mindre end 55 pct. svarer, at deres helbred kan betragtes som godt. Kun 13 pct. tilkendegiver, at deres helbred er dårligt, og 3 pct. af befolkningen mener, at deres helbred direkte er meget dårligt.

Spørger man danskerne selv har de altså et forholdsvist godt helbred. Det afspejler sig også i, at selvom den gennemsnitlige forventede levetid i Danmark rangerer som nummer 25 blandt OECD-landene, så ender vi på en 16. plads, når vi selv skal vurdere vores helbred.

Også penge kan påvirke tilfredsheden. Inddrager man folks disponible indkomst i tilfredshedsmålingen, kan man konstatere, at tilfredsheden stiger jævnt med stigende indkomst. Borgere med en årlig disponibel indkomst på under 100.000 kr. angiver en score på 7,3, mens personer med en disponibel indkomst på over 600.000 kr. opnår en score på 8,2.

Vi ser positivt på fremtiden
Danskerne er ikke blot godt tilfredse med deres liv her og nu – de er også optimistiske om, hvordan fremtiden vil forme sig.

Helt generelt kan man konstatere, at forventningerne til fremtiden for langt de fleste borgere er noget højere end til samtiden. Det gælder især for de unge. Mens de unge mellem 18 og 29 år vurderer deres her og nu livskvalitet til en score på 7,4, så forventer de en score på 8,6, når man ser fem år frem i tiden. I den anden ende af aldersskalaen ser man, at personer på 70 år og derover her og nu vurderer deres livskvalitet til 7,9, og at den vil falde til 7,4 i et femårigt perspektiv.     

Ses der på indkomst viser undersøgelsen, at borgere med en disponibel indkomst på under 100.000 kr. er den gruppe, der forventer at forbedre deres livssituation relativt mest i fremtiden – fra en score på 7,3 til en score på 8,3. En af forklaringerne er, at der i gruppen er relativt mange unge mennesker.

Livskvalitet er en mangesidig og svær størrelse
Man kan med god grund spørge, om denne slags spørgeundersøgelser er troværdige. For anvender og fortolker folk den samme måleskala på samme konsistente måde, når de skal svare på det samme spørgsmål om livskvalitet?

Næppe. Men man kan formode, at de mange svarpersoner en sådan undersøgelse består af, alligevel giver et nogenlunde retvisende billede af, hvordan folk i det store og hele selv fortolker livskvaliteten i deres eget liv. Derfor kan undersøgelsen med rette også bruges til at perspektivere resultaterne i OECD-sammenhæng.

Livskvalitetsundersøgelsen er foretaget i 2015-2016 - dels gennem en stor, repræsentativ spørgeskemaundersøgelse og dels ved at sammenholde undersøgelsens resultater med registerdata om forskellige aspekter af livskvalitet- blandt andet indkomst, helbred, uddannelse og arbejde. Undersøgelsen tegner gennem i alt 38 indikatorer et billede af livskvaliteten i Danmark ved hjælp af både et subjektivt og et objektivt perspektiv.

I Danmark dør vi tidligere, end man gør i vore nabolande, men en konklusion på livskvalitetsundersøgelsen kan være, at vi er tilfredse med den tid, vi har.

Man kan læse mere om Livskvalitetsundersøgelsen på hjemmesiden for Danmarks Statistik på dst.dk/livskvalitet. Projektet er udarbejdet med støtte fra Region Syddanmark og TrygFonden.

Preben Etwil, chefkonsulent i Danmarks Statistik