Der kommer stadig flere pensionister i Danmark med anden etnisk baggrund end dansk, og de har i mange tilfælde langt færre penge til rådighed end deres danske jævnaldrende, skriver Kristeligt Dagblad.
En ny undersøgelse fra Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – viser, at 10 til 30 pct. af indvandrerne mellem 65 og 74 år kan betegnes som økonomisk fattige. Det betyder ifølge beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at de som enlige har under 9000 kr. om måneden til at betale alle udgifter efter skat, og at et ægtepar har
under 12.000 kr. til rådighed om måneden efter skat.
Undersøgelsen fra Vive viser desuden, at fattigdommen især rammer kvinder, og at en fjerdedel af de 65-74-årige herboende iranere er fattige, mens fattigdom rammer næsten hver tredje ældre tyrker, 27 pct. af pakistanerne og en femtedel af vietnameserne.
Til sammenligning kan kun en pct. af danskerne mellem 65 og 74 år betegnes som fattige. Der er i dag i alt 14.000 flygtninge og indvandrere i Danmark mellem 65 og 74 år, og gruppen af ældre indvandrere er hastigt voksende.
- Den lykkelige begivenhed, som indtraf for et par årtier siden, var, at egentlig fattigdom i alderdommen forsvandt for danske pensionisters vedkommende, men indvandrere og flygtninge er en hurtigt voksende ældregruppe. Rigtig mange vil få en alderdom i fattigdom, fordi de ikke har boet 40 år her i landet og derfor ikke kan opnå den fulde folkepension. Det er ikke kun et dansk problem. I alle de vestlige lande ser vi, at flygtninge og indvandrere udgør en ny gruppe af fattige,' siger professor Peder J. Pedersen fra Aarhus Universitet, der er en af forskerne bag undersøgelsen fra Vive.
Læs hele historien i Kristeligt Dagblad
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.