Den offentlige saldo forbedret med 50 milliarder siden 2015

Så kom det!

Rekord i lønmodtagerbeskæftigelsen.

I januar var der i alt 2.728.800 personer med lønmodtagerjob, hvilket er det højeste antal nogensinde. Det næsthøjeste antal var i april 2008, hvor der var 6.800 færre end i januar i år. Fra december 2017 til januar 2018 steg antallet af lønmodtagere med hele 7.200, og siden april 2013, hvor antallet af personer med lønmodtagerjob begyndte at stige, er antallet af lønmodtagere steget med 187.200.

Antallet af lønmodtagere har ikke været højere i landbrug, skovbrug og fiskeri, handel og transport mv., ejendomshandel og udlejning samt i erhvervsservice siden statistikkens start i 2008. Siden april 2013, hvor det samlede antal lønmodtagere begyndte at stige, er antal personer med lønmodtagerjob i landbrug, skovbrug og fiskeri steget med 3.800, i handel og transport mv. med 57.800, i ejendomshandel og udlejning med 3.800 og i erhvervsservice med 41.800.

Der er også positive signaler fra de offentlige sektorers finanser. Siden 2015 er den offentlige saldo blevet forbedret med mere end 50 mia. kr. – og hvis der ses bort fra de ekstraordinære effekter, ville forbedringen have været endnu større.

I 2017 landede det offentlige overskud på lidt over 21 mia. kr.

Overskuddet i 2017 er det første siden finanskrisen i 2008, hvis der tages højde for ekstraordinære effekter som følge af indtægter og udgifter af engangskarakter. Overskuddet i 2017 skyldes især, at de samlede skatteindtægter steg med 31 mia. kr. i forhold til 2016. Det øgede skatteprovenu skal ses i lyset af de forbedrede konjunkturer og den øgede beskæftigelse, idet både selskabsskatterne og indkomstskatterne er steget markant. De samlede udgifter steg med 6 mia. kr. eller 0,5 pct. i forhold til 2016. Det skyldes et fald i renteudgifterne på 5 mia. kr. og en beskeden stigning på de øvrige udgiftsposter.

Selv med overskud var der plads til et stigende offentligt forbrug. Det var i 2017 på 536 mia. kr., hvilket er en stigning på 11 mia. kr. eller 2,1 pct. i forhold til 2016. Stigningen i det offentlige forbrug fra 2015 til 2016 var til sammenligning på 1,1 pct. Forbruget i det offentlige omfatter bl.a. udgifter til løn, forbrug af varer og tjenester og afskrivninger på bygninger, maskiner og forskning og udvikling.

Flere udgifter til sociale ydelser
Udgifterne til sociale ydelser steg med over 5 mia. kr. i forhold til 2016. Udgifterne til arbejdsløshedsrelaterede ydelser er derimod stagneret, hvilket også er tilfældet for en række andre ydelser. Derimod er udgifterne til pensioner steget sammenlagt med lidt under 5 mia. kr. og er dermed hovedforklaringen på den samlede stigning i de sociale ydelser.

Når den offentlige saldo forbedres, er der mulighed for at få afviklet en del af den offentlige gæld -  og det har også været tilfældet i dette tilfælde.

Nettogælden har været faldende siden 1. kvartal 2016, hvor den er faldet fra 6,4 pct. af BNP til 1,3 pct. af BNP. I 4. kvartal 2017 faldt den offentlige finansielle nettogæld med lidt under 4 mia. kr., så den udgjorde 27 mia. kr. Faldet i nettogælden skyldes primært et overskud på de offentlige finanser på 6 mia. kr. i 4. kvartal 2017. Kursreguleringer på de offentlige finansielle aktiver og passiver trækker dog i modsat retning med lidt under 3 mia. kr. Kursreguleringerne skyldes primært kursfald på statens børsnoterede selskaber, der ikke opvejes af kursfaldet på statsobligationerne i 4. kvartal 2017. Den offentlige nettogæld beregnes ved at trække de finansielle passiver fra de finansielle aktiver (opgjort i markedsværdi).

Med den stigende beskæftigelse er det ingen overraskelse, at vi igennem de seneste år har set at antallet af personer, der er på offentlig forsørgelse er faldet.

I 4. kvartal 2009 var der 1.068.000 personer på offentlig forsørgelse – heraf 234.000 på SU. I 4. kvartal 2017 var 1.059.000 på offentlig forsørgelse – heraf 336.000 på SU. Det betyder, at personer på offentlig forsørgelse, der ikke er på SU, er faldet fra 834.000 personer i 2009 til 723.000 personer i 2017.  

På den korte bane er antallet af offentligt forsørgede 16-64-årige faldet med 9.000 personer fra 3. til 4. kvartal 2017.

Priserne i ro
På trods af stigende beskæftigelse, overskud på betalingsbalancen og de offentlige finanser holdes priserne i ro. Inflationen i Danmark var i februar nede på 0,5 pct., mens den var 1,3 pct. i EU. Den lavere inflation i Danmark i forhold til EU skyldes bl.a. at elektricitet, brændstof og køb af biler trækker mere ned i Danmark end i EU. En anden årsag er, at prisstigninger på tobak og fødevarer bidrager væsentligt mere til inflationen i EU end i Danmark.

Men det går ikke lige godt alle steder i Europa. For i Rumænien var inflationen på 3,8 pct., til gengæld lavest i Island med minus 1,0 pct.

I Danmark har boligpriserne tabt pusten. På landsplan var priserne på ejerlejligheder uændret fra 3. til 4. kvartal 2017. Dette dækker over beskedne prisstigninger i Region Hovedstaden og Region Midtjylland på 0,3 pct. samt større prisfald i Region Nordjylland og Region Syddanmark på næsten 4 pct. Priserne på enfamiliehuse faldt på landsplan med 1,0 pct. over det seneste kvartal. Dette dækker over prisfald i alle regioner. Størst var prisfaldet i Region Syddanmark med 1,9 pct., og mindst i Region Hovedstaden og Region Midtjylland med 0,4 pct.

Siden 2006 er ejerlejlighedspriserne steget med hele 40 pct. i Region Nordjylland, mens de kun er steget med lidt over det halve i Region Hovedstaden og på landsplan. I Region Sjælland er ejerlejlighedspriserne lige knap tilbage på 2006-niveauet. For enfamiliehuse gælder, at kun priserne i Region Sjælland stadig ikke er kommet op på samme niveau som i 2006, mens de øvrige regioner har prisstigninger på mellem 3 og 12 pct.

Trods afdæmpningen på boligmarkedet, er detailhandlen i fortsat fremdrift. Detailsalget var i februar 2018 var 0,5 pct. større end i januar. Det er stigninger i salget af dels beklædning, dels fødevarer og andre dagligvarer, som trækker indekset op. I perioden december 2017 til februar 2018 var detailsalget 0,7 pct. større end salget i perioden september-november 2017.

Beklædning mv. steg i februar 2017 med 1,1 pct. i forhold til januar. Fødevarer og andre dagligvarer steg med 1,0 pct., mens andre forbrugsvarer, der indeholder fx husholdnings- og fritidsudstyr faldt med 0,1 pct.

De dropper ud
Antallet af unge mennesker der søger en håndværkeruddannelse dropper i stort tal ud. Mens politikerne prøver at tale uddannelserne op, vender de unge mennesker tommelfingeren ned.

Af de 50.000 studerende der i 2012 påbegyndte en erhvervsuddannelse, var 39 pct. i løbet af fem år holdt op på deres uddannelser uden at have fuldført en erhvervsuddannelse. 9 pct. var stadig i gang, mens 52 pct. havde fuldført en erhvervsuddannelse. I gruppen af gymnasiale uddannelser var fem-års-frafaldet betydeligt mindre, nemlig 15 pct. Blandt de videregående uddannelser faldt fem-års-frafaldet jo højere uddannelsesniveauet var. I gruppen af korte videregående uddannelser var fem-års-frafaldet 31 pct., mens gruppen af mellemlange og bacheloruddannelser havde et fem-års-frafald på hhv. 22 pct. og 24. pct. Fem-års-frafaldet i gruppen af kandidatuddannelser var 13 pct. og 9 pct. i gruppen af ph.d. uddannelser.

Med den øgede fremgang i privatøkonomien sparer danskerne mere op. I 2016 opsparede husstandene 25 pct. af deres rådighedsbeløb, mens der i 2009, i forbindelse med finanskrisen afslutning, kun blev lagt 18 pct. af rådighedsbeløbet til side. Husstandene havde i 2016 en gennemsnitlig nettoopsparing på over 105.600 kr. mod 65.500 kr. i 2009. Rådighedsbeløbet, som udgøres af forbrug, nettoopsparing samt foreningskontingent mm, steg med 12 pct. i perioden for en gennemsnitlig husstand. Forbruget udgjorde en mindre del af rådighedsbeløbet i 2016 med en andel på 72 pct. mod 79 pct. i 2009.

Trods stigende opsparing, er der stadig plads til et betydeligt forbrug. Landets højeste forbrug var koncentreret i Hovedstaden og på Sjælland. Husstandene i Hovedstaden havde i gennemsnit et forbrug på 334.100 kr., mens det i Region Sjælland lå på 327.300 kr. Husstandene i Region Nordjylland havde et forbrug på 285.100 kr., mens det i Syddanmark var på 279.700 kr. Region Midtjylland havde landets laveste forbrug på 257.000 kr., og lå dermed 42.200 kr. under landsgennemsnittet på 299.100 kr.

Færre ældre- og plejeboliger
Til trods for at der kommer stadig flere ældre i Danmark, falder antallet af ældre- og plejeboliger. Siden 2010 er antallet af pleje- og ældreboliger faldet fra 82.100 til 78.300 i 2017, hvilket er et fald på 4,5 pct. Samtidig er andelen af befolkningen på 75 år og derover, som bor i pleje- og ældreboliger faldet. I forhold til 2016 er pleje- og ældreboliger faldet med 1.400 boliger, svarende til 1,8 pct. Pleje- og ældreboliger omfatter plejehjemsboliger, beskyttede boliger, plejeboliger og almene ældreboliger.

53.700 personer på 75 år og derover boede i pleje- og ældreboliger i 2017, hvilket svarer til 12 pct. af de ældre i denne aldersgruppe. Andelen af ældre i pleje- og ældreboliger er faldet i forhold til 2010, hvor 15 pct. af de ældre over 74 år boede i en pleje- og ældrebolig. Faldet gælder for alle aldersgrupper over 74 år.

Der er i 2017 sket en kraftig opbremsning i antallet af asylansøgere til Danmark.

3.500 personer søgte om asyl i Danmark i 2017, hvilket er en halvering af bruttoansøgertallet i forhold til 2016. Bruttoansøgertallet er nu på niveau med tallet for 2011. Registreringstallet er også faldet kraftigt, og tallet for 2017 er det laveste siden 2009. Bruttoansøgertallet dækker over alle personer, der ansøger om asyl i Danmark, mens registreringstallet dækker over de personer, der får behandlet deres asylsag i Danmark. Man skal passe på med at sammenligne bruttoansøgertallet med registreringstallet inden for et år, da der er efterslæb mellem, hvornår asylansøgningen blev indgivet, og hvornår det blev afgjort om asylsagen skulle afvises eller gå videre til behandling.

På trods af et kraftigt fald i bruttoansøgertallet fra syriske statsborgere ligger de i top med flest asylansøgninger, da lidt under 900 syriske statsborgere søgte asyl i Danmark i 2017. I 2016 søgte næsten 1.300 syriske statsborgere asyl. Det giver et fald på 31 pct.

Preben Etwil, Chefkonsulent i Danmarks Statistik.
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'