Lærermangel er et problem, der har bredt sig til hele landet. Det skriver Politiken tirsdag med henvisning til tal fra KL og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Ifølge KL oplever 41 pct. af kommunerne mangel på kvalificeret arbejdskraft på skoleområdet, og alle landets regioner melder om 'omfattende mangel' på lærere.
- Det er et alvorligt problem, som tidligere har været geografisk betinget, men nu kan ses overalt i landet. Helt konkret betyder det, at eleverne får dårligere undervisning, når skolerne ikke kan ansætte kvalificeret arbejdskraft, siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, til Politiken.
Mange skoleledere fortæller, at lærermanglen har konsekvenser for kvaliteten af undervisningen. Hver sjette lærer i folkeskolen har ingen læreruddannelse. Per Fibæk Laursen, professor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, mener, at det giver 'grund til bekymring'.
Michael Ziegler (K), der er formand for løn- og personaleudvalget i KL, anerkender problemet, men han mener også, at lærermanglen vil gå i sig selv inden for de næste fire år, blandt andet fordi antallet af skolebørn ventes at falde.
- Problemet skal tages alvorligt her og nu. Vores analyse viser, at vi vil have en udfordring med lærermangel frem til 2022, så det er en overskuelig periode, siger Michael Ziegler til Politiken.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.