Det er ikke jyderne, men københavnerne, der skiller sig ud, når det gælder sort arbejde. Det er en af konklusionerne i en ny undersøgelse af sort arbejde fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.
23 pct. af jyderne arbejder sort i løbet af et år, og det er kun marginalt mere end fynboer og beboere i Region Sjælland. Derimod skiller Region Hovedstaden sig ud med 'kun' 18 pct., som arbejder sort.
Og ser man kun på sort arbejde, der bliver betalt kontant, er der næsten ingen geografiske forskelle. Overalt i landet er det knap 8 pct., der har udført kontant betalt sort arbejde i løbet af et år. Derimod er der stor forskel på, hvor mange der udfører gensidige vennetjenester. Her er niveauet lavt i København, Aarhus og Odense med kun 12 pct., mens 17 pct. i resten af landet bytter vennetjenester.
'Myten om jyderne skal altså erstattes af erkendelsen af en storbyeffekt. Den består i, at færre laver gensidige vennetjenester i storbyerne,' står der i undersøgelsen.
Kortet viser de kommuner, hvor danskernes deltagelse i sort arbejde med statistisk sikkerhed er højere (mørk) eller lavere (hvid) end gennemsnittet. De mange lysegrå kommuner illustrerer, at de fleste kommuner ligner hinanden, når det gælder sort arbejde.
Fald eller stagnation
Den overordnede konklusion i rapporten er, at det sorte arbejde er faldet eller i hvert fald stagneret, når man måler det i forhold til det 'hvide' arbejdsmarked. Bedste bud på, hvor meget det sorte arbejde fyldte i forhold til BNP i 2016, er 2,2 pct. Tilbage i 2009 blev det vurderet til at fylde 2,7 pct. af BNP. Altså et fald på et halvt procentpoint, men den statistiske usikkerhed er så stor, at man kun kan konkludere, at det sorte arbejde i hvert fald ikke er blevet et større problem.
Analysen af det sorte arbejde i Danmark baserer sig på en interviewundersøgelse, hvor deltagerne blandt andet har svaret på, om de det seneste år har arbejdet sort, og – i bekræftende fald – hvor meget de har gjort det.
Omkring hver femte af de godt og vel 1.600 deltagende 18-74-årige kunne i slutningen af 2016 bekræfte, at de i løbet af de seneste tolv måneder havde haft opgaver eller havde solgt noget, som nok skulle have været oplyst til skattevæsenet. De, der arbejder sort, gør det typisk to-tre timer om ugen i gennemsnit.
Årligt arbejdes der sort for en værdi et sted mellem 34 og 59 mia. kr., skønner forskerne bag rapporten. Men meget af arbejdet ville ikke blive udført, hvis der skulle betales skat af det, og også af andre årsager ville det ekstra provenu, hvis sort arbejde blev afskaffet, være en del mindre end skatteværdien af det beløb.
Faglærte mænd laver mest
Faglærte mænd er topscorere på det sorte arbejdsmarked, idet de i gennemsnit tjener omkring 375.000 kr. sort i løbet af et arbejdsliv. De efterfølges af de ufaglærte mænd med en indtægt omkring 350.000 kr., mens de, der har en lang videregående uddannelse, har en gennemsnitlig sort livsindkomst på omkring 125.000 kr.
De sorte ydelser, som flest danskere har købt, er:
- Frisør
- Automekaniker
- Elektriker
- Kæledyr
- Tømrer
- Rengøring
- Teknisk
- VVS
- Servering
- Reparation
- Murer
- Børnepasning
- Flytning
Læs hele rapporten her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
