Antallet af lønmodtagere har faktisk været støt stigende siden foråret 2013, og i løbet af dette års første seks måneder, er der kommet 22.000 flere lønmodtagere i beskæftigelse. Det svarer til en stigning på 0,8 pct.
Stigningen er en smule lavere end den var i løbet af 1. halvår af 2016, hvor antallet af lønmodtagere steg med 26.100, svarende til 1,0 pct. I juni i år havde 2.697.200 personer et lønmodtagerjob, hvilket er 4.000 flere end i maj og svarer til en stigning på 0,1 pct.
Fremgangen var dog ulige fordelt. Fra maj til juni steg antallet af lønmodtagere med 4.100 i virksomheder og organisationer, mens antallet af lønmodtagere faldt med 300 i offentlig forvaltning og service.
Uden at der er en direkte sammenhæng med beskæftigelsen, så kan man også konstatere, at arbejdsløsheden er for nedadgående.
Ledigheden faldt med 11.000 personer fra 1. til 2. kvartal 2017, så der var 170.000 15-64-årige ledige i årets 2. kvartal. Faldet i ledigheden i 2. kvartal 2017 fortsætter udviklingen fra 4. kvartal 2016 til 1. kvartal 2017, hvor ledigheden gik ned med 10.000. Faldet i de to seneste kvartaler kommer efter en stigning i ledigheden igennem 2016. Ledighedsprocenten (AKU), der angiver de lediges andel af arbejdsstyrken, var i 2. kvartal 2017 på 5,9 pct.
De såkaldte AMU-kurser er mest udbredt i kommuner, hvor uddannelsesniveauet generelt er lavt. Dette er ikke overraskende, da AMU-kurser er voksen- og efteruddannelseskurser med henblik på at styrke erhvervsrettede kompetencer hos ufaglærte og faglærte.
Kommunerne med størst andel af AMU-kursister var Thisted og Norddjurs, hvor 9 pct. af befolkningen mellem 15 og 69 år deltog. Dernæst kom Ringkøbing-Skjern, Billund og Sønderborg, hvor 8 pct. deltog. Til sammenligning deltog bare 1 pct. af befolkningen i hovedstadskommunerne Gentofte, Hørsholm, Frederiksberg og Rudersdal i AMU-kurser.
Set over en femårig periode er antallet af AMU-kursister faldet. I 2012 var der omkring 660.000 AMU-kursister, mens der var lidt under 460.000 kursister i 2016 var på. Dette svarer til et samlet fald på 31 pct.
Økonomisk optimisme er ofte forbundet med forbrugerprisstigninger – og Danmark er i denne forbindelse ingen undtagelse. Målt over det seneste år var inflationen i juli 1,5 pct. i Danmark, hvilket den også var i EU. Det er første gang siden februar 2016, at inflationen i Danmark ikke ligger lavere end i EU. Prisændringer på især fødevarer, bankgebyrer og charterrejser, trækker mere op i inflationen i Danmark end i EU. Fødevarer bidrager dog samtidigt også meget til inflationen i EU, og i 14 ud af de 28 EU-lande bidrager fødevarer mest til inflationen i det enkelte land.
Prisstigningerne i Europa er langt fra ligeligt fordelt. Inflationen i Europa var i juli højest i Litauen med 4,1 pct. og Estland med 3,9 pct. Inflationen var lavest i Island med minus 1,9 pct. og i Irland med minus 0,2 pct.
Det går så som så med detailomsætningen i juli. Det dårlige vejr ufortalt.
Fra juni til juli gik detailomsætningen tilbage med 0,1 pct. Tilbagegangen kommer efter den lette tilbagegang i juni også på 0,1 pct. samt en stort set flad udvikling i april og maj.
Især discountforretningernes omsætningsstigning er løjet kraftigt af. Deres omsætning har faktisk siden 2016 stået bumstille. Discountforretningernes omsætning havde ellers solid fremgang efter finanskrisen på 40 pct. Omvendt faldt omsætningen hos købmænd, kiosker og supermarkeder med 14 pct. Siden 2016 er nedgangen i denne omsætning stort set ophørt.
Forbrugeroptimismen til den allernærmeste fremtid er heller ikke overvældende. Forbrugertilliden faldt til 7,6 i august sammenlignet med 10,5 i juli, men ligger alligevel på niveau med de seneste seks måneders gennemsnit, som er 7,4.
På årsbasis ser det lidt lysere ud. For her vurderer forbrugerne, at familiens økonomiske situation i dag er bedre end for et år siden. Indikatoren i august er 5,8 og ligger på niveau med gennemsnittet for det seneste halve år, som er 5,7. Forbrugerne vurderer ligeledes, at Danmarks økonomiske situation er bedre end for et år siden. Indikatoren er 15,3 og ligger dermed lidt højere end gennemsnittet for det seneste halve år på 13,2.
Ligeledes forventer forbrugerne, at Danmarks økonomiske situation om et år vil være bedre end i dag. Indikatoren er 11,7, mens gennemsnittet for det seneste halve år er 10,7. Forbrugerne forventer dermed, at familiens økonomiske situation om et år vil være bedre end i dag.
Selvom forbrugerne er positive over for familiens nuværende økonomiske situation, vurderer de, at det ikke her og nu er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder. Indikatoren er minus 6,5, og gennemsnittet for det seneste halve år er minus 5,9.
Preben Etwil, Chefkonsulent i Danmarks Statistik.
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
