For tiden kommer der løbende forlydender fra økonomerne om, at den økonomiske vækst så småt er ved at vende tilbage. Dette bliver meget tydeligt understøttet af de seneste nationalregnskabstal for 1. kvartal 2017.
Bruttonationalproduktet (BNP) steg med hele 0,6 pct. i 1. kvartal 2017. Udmeldingen skal dog tages med et gran salt, da der senere kan komme korrektioner, men alligevel….
Efter et stærkt 4.kvartal 2016 var der tilbagegang i udenrigshandlen. Det gik hårdest ud over importen og har dermed en positiv effekt på BNP-væksten. Lagerændringer trak også væksten op, mens der var mere beskedne positive bidrag fra såvel offentligt som privat forbrug. Omvendt trækker et stort fald i investeringerne væksten i negativ retning. Der var samtidig forstsat fremgang i beskæftigelsen. Årsvæksten i BNP er dermed 2,2 pct., især hjulpet på vej af en solid fremgang i privatforbruget og eksporten i løbet af 2016.
Også i international målestok, er de danske nationalregnskabstal interessante. For hvor det danske BNP voksede i 1. kvartal 2017 med 0,5 pct., så var væksten i EU og USA på 0,3 pct. i USA. Årsvæksten i Danmark lander som bekendt på 2,2 pct. i 1. kvartal, og som er nogenlunde på niveau med EU og USA, hvor årsvæksten for begge var på 2,0 pct. – altså lidt under det danske.
Stigende trend
De positive økonomiske signaler kan stort set genfindes i de forskellige konjunkturindikatorer. Både for serviceerhvervene og detailhandlen meldes der i maj måned om positive forventede konjunkturer. Det kniber lidt mere for industrien at se de samme fremtidige konjunkturer, og hvorvidt den stigende trend som vi så igennem 2015 og 2016 er brudt, er dog for tidligt at sige.
Trods den gryende økonomiske optimisme kan man gennem forskellige velfærdsspørgsmål konstatere, at flere og flere har svært ved at få deres lille daglige familieøkonomi til at hænge sammen. På samme tid, er der også flere og flere, der angiver, at de ikke har problemer med at klare deres boligudgifter. Disse samtidige bevægelser viser, at der er ved at ske en polarisering af de danske familiers økonomi.
For andelen af danske husstande, der betragter deres boligudgifter som en tung økonomisk byrde, er steget fra 6 pct. i 2004 til 12 pct. i 2014, men er i foråret 2016 faldet lidt til 9 pct. Men stadig væsentlig over niveauet fra før finanskrisen.
Boligudgiften kan tynge
Fra 2004 til 2016 er andelen, der svarer, at boligudgifterne ikke er noget problem, faldet fra 75 til 62 pct. Også her har der været lidt fremgang at spore siden 2014, hvor andelen var helt nede på 59 pct. Blandt den femtedel af befolkningen, der har den laveste indkomst, finder 17 pct. i 2016, at boligudgiften er en tung byrde. Det samme gælder 6 pct. blandt femtedelen med højest indkomst.
Alder spiller helt givet en rolle for folks økonomi og oplevelsen af at den slår til.
Unge mellem 20 og 29 år har ofte svært ved at få økonomien til at hænge sammen i hverdagen. I 2016 svarer 12 pct. i denne aldersgruppe, at de har svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til, mens yderligere 22 pct. angiver, at det er lidt svært. Betragtes derimod personer op 70 år og derover, hvor hovedparten er pensioneret, så er det kun 6 pct., der finder det svært eller meget svært og yderligere 12 pct., som finder det lidt svært.
Statsansatte slæber efter
Trods tilbagegang i den kommunale beskæftigelse, så stiger lønningerne her mere end i andre dele af økonomien. Statsansatte er dem, der slæber mest efter.
I 1. kvartal havde kommunalt ansatte nemlig fortsat den højeste stigning i gennemsnitslønnen pr. time på 2,9 pct. i forhold til 1. kvartal 2016. De ansatte i regionerne havde en stigning på 2,6 pct. i samme periode. I virksomheder og organisationer (i den private sektor) steg gennemsnitslønnen pr. time 1,6 pct. i 1. kvartal. Ansatte i staten havde fortsat den laveste lønudvikling i perioden med 1,1 pct. på årsbasis. Alle grupperne har dog oplevet en stigning i reallønnen, da forbrugerpriserne i samme periode kun steg med 1,0 pct.
Preben Etwil, Chefkonsulent i Danmarks Statistik.
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
