Ingenting er sikkert her i verden, undtagen døden og skatterne. Desværre kommer de ofte i den forkerte rækkefølge – mener mange.
Nu hvor indkomster og beskæftigelsen er begyndt at stige, kan man også konstatere, at skatterne er steget endnu mere. For mens de skattepligtige indkomster i 2015 steg med 3,1 pct. i forhold til 2014, så steg indkomstskatterne i samme periode med 4,7 pct.
Alt andet lige betyder det et større skattetryk på personindkomsterne.
Stigningen i indkomstskatterne skyldtes en stigning i bundskatten på 15,0 mia. kr. svarende til 21,8 pct. og et fald i sundhedsbidraget på 7,5 mia. kr. svarende til 17,3 pct. Desuden steg kommuneskatten med 7,0 mia. kr. svarende til 3,3 pct., og andre indkomstskatter steg tilsammen 2,2 mia. kr. svarende til 8,3 pct.
Nye tal for den offentlige sektor viser, at den langsomt men sikkert er på skrump – målt i forhold til den samlede økonomi, dvs. Bruttofaktorindkomsten (BFI).
Efter at den offentlige sektor voksede fra at udgøre 26,8 pct. af BFI i 2011 til 27,1 pct. af BFI i 2013, er den offentlige sektors andel af BFI faldet til 26,0 pct. 2015 – altså nu på niveau under 2011.
Vand skal der til. Og det er især husholdningerne der trækker det store læs. De modtager 60 pct. af vandet, men betaler 80 pct. af regningen.
Markedsprisen for vand er sammensat af flere elementer - dels en basispris, der går til vandforsyningsbranchen og dels vandafgift og moms, der går til staten. Den samlede markedspris udgjorde i 2015 8,5 mia. kr. Den var sammensat af betalinger til vandforsyningsbranchen på 5,5 mia. kr. svarende til 64 pct. af markedsprisen, vandafgifter på 1,7 mia. kr. svarende til 20 pct. og moms på 1,3 mia. kr. svarende til 16 pct. De samlede betalinger til staten relateret til vandforbruget var dermed 3,0 mia. kr. i 2015.
Den gennemsnitlige betaling til vandforsyningsbranchen for vand var 15,54 kr. pr. m3 i 2015, og den varierede efter lokale forhold mellem 5 og 28 kr. pr. m3. Vandafgiften var i 2015 på 6,53 kr. pr. m3. Det resulterede i en gennemsnitlig markedspris for husholdninger på 27,65 kr. pr. m3 (inklusive vandafgift og moms). Den gennemsnitlige markedspris for erhvervene var 18,75 kr. pr. m3 i 2015.
Konkurser og tvangsauktioner
Den relative gode danske økonomi afstedkommer et faldende niveau af konkurser.
Der var 173 konkurser i november 2016 blandt aktive virksomheder mod 163 i oktober, hvilket er en stigning på 6 pct. I perioden september-november var der 6 pct. færre konkurser end i de foregående tre måneder. Trenden er faldende over de seneste seks måneder. Der er i september-november gået 26 pct. færre fuldtidsjob (job omregnet til fuld tid) tabt i de virksomheder, som er blevet ramt af konkurs, end i de foregående tre måneder. Aktuelt gik der 1.139 job tabt i november, hvilket er 103 pct. flere end i oktober.
På samme vis spiller økonomien en rolle for antallet af tvangsauktioner. Der var en lille stigning fra oktober til november 2016, men alligevel er der tale om en faldende tendens i tvangsauktioner set i forhold til perioden fra 2012-2013.
På den helt korte bane blev der i november 2016 bekendtgjort 250 tvangsauktioner mod 196 måneden før. I perioden september-november 2016 var der 653 tvangsauktioner mod 717 i juni-august 2016, hvilket er et fald på 9 pct.
Større 'beskæftigelsesgab'
I en analyse fra Danmarks Statistik, vises det, at indvandrere fra ikke vestlige lande udgør en stigende andel af befolkningen i både Danmark, Norge og Sverige. Det vises også, at der i alle tre skandinaviske lande er en betydelig lavere beskæftigelse for denne befolkningsgruppe end sammenlignet med indlandsfødte.
Analysen fra Danmarks Statistik nævner, at for indvandrere fra Bosnien-Hercegovina, Iran, Irak og Syrien er forskellen i beskæftigelsen i forhold til indlandsfødte (’beskæftigelsesgabet’) større i Danmark end i Sverige og Norge. Sammenlignet med indlandsfødte er personer fra Bosnien-Hercegovina, Iran, Irak og Syrien hermed dårligere integreret på arbejdsmarkedet i Danmark end i Sverige og Norge.
Ud af de undersøgte indvandringslande, er det kun blandt indvandrere fra Thailand, hvor beskæftigelsesgabet er mindre i Danmark end i Sverige og Norge.
Særligt i Sverige reduceres beskæftigelsesgabet for personer fra fx Irak, Iran og Bosnien-Hercegovina i takt med opholdstiden, og indvandrere med lang opholdstid fra disse lande har generelt en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet i Sverige end i Danmark og Norge.
Økologi er kommet på både danskernes og vores nabolandes bord. Vi har dog stadig et betydeligt eksportunderskud på den økologiske front.
Den danske eksport af økologiske varer steg mærkbart med 15 pct. fra 2014 til 2015, men kunne dog ikke rigtig følge med importen, som steg med 24 pct. Det er især økologisk frugt og grøntsager som importeres. En nærliggende årsag til importstigningen er de seneste års kraftige vækst i hjemmemarkedet, hvor fx detailhandelens salg steg med 12 pct. fra 2014 til 2015.
Den danske eksport af økologiske varer er opgjort til 1,7 pct. af den samlede eksport af tilsvarende varer (føde- og drikkevarer samt foder). Den danske import af økologiske varer udgør 3 pct. af den samlede import af tilsvarende varer.
Preben Etwil, Chefkonsulent i Danmarks Statistik
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
