Et nyt digitalt afklaringsværktøj skal skabe dataprofiler af arbejdsløse på baggrund af en række personoplysninger. Værktøjet vil derudfra vurdere, om den arbejdsløse er i risiko for at være blive langtidsledig. Blandt personoplysningerne har værktøjet dog inkluderet oplysninger om den arbejdsløses etnicitet, hvilket kan være i strid med loven om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.
- At lægge vægt på ikke-vestlig etnisk herkomst i sagsbehandlingen af den enkelte borger er diskrimination, med mindre, at der er tale om positiv særbehandling. Hvis det skal være positiv særbehandling, skal det være frivilligt og et tilbud, og det skal være entydigt positivt. Det tror jeg ikke der er tale om her, siger Maria Ventegodt, som er ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder og jurist til version2.dk
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Star, skriver i et skriftligt svar til Radio24syv, at profileringsværktøjet er frivilligt, og at borgerne dermed kan fravælge, at sagsbehandlerne lægger vægt på det, når de tilrettelægger et forløb for borgeren.
Herkomst eller etnicitet
Borgerne bliver dog ikke informeret om, at oplysninger om herkomst vil blive overført automatisk fra cpr-registret til deres Jobnet-profil, når de svarer på det frivillige forberedelsesskema til profileringsværktøjet, skriver Radio24syv.
Da loven om værktøjet blev vedtaget blev, der i bemærkninger givet eksempler for, hvilke forhold der kunne indgå i algoritmen, herunder ledighedshistorik, alder, tidligere beskæftigelse og herkomst.
Star har fået Kammeradvokaten til at vurdere anvendelsen af begrebet 'herkomst', som det bruges i værktøjet. Kammeradvokaten konkluderer, at det ikke er identisk med eller omfattet af begrebet 'etnisk oprindelse' i databeskyttelsesforordningen artikel 9. Det betyder, at det ikke er en personfølsom oplysning. Kammeradvokaten har dog ikke vurderet brugen af 'herkomst' i forhold til diskriminationsspørgsmålet, skriver Radio24syv.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.