Lars Qvistgaard, der er formand for Djøf Offentlig, minder regeringen om, at de ansatte i de statslige organisationer skal behandles ordentligt, når de planlagte udflytninger af statslige arbejdspladser bliver en realitet. Det gælder især de ansatte, der ikke har mulighed for at tage med og i stedet bliver tilbage.
- Det er et politisk projekt, at man skal lave de her udflytninger, og vi anerkender, at politikerne kan gøre, som de ønsker. For os er det bare vigtigt, at man gør det på en fornuftig og veltilrettelagt måde og eksempelvis sørger for, at dem, der tidligere har været gode medarbejdere, og som nu står til at blive afskediget, får nogle muligheder for at få et godt afsæt videre på arbejdsmarkedet.
Han mener, at det er i alles interesse, at der bliver taget hånd om dem, der bliver tilbage.
- Staten er vel heller ikke interesseret i at skabe vækst ude i landet, hvis det betyder, at man øger arbejdsløsheden i hovedstaden. Så jeg har en forventning om, at regeringen viser god arbejdsgiveradfærd og håndterer de her problemstillinger, siger han.
Ønskelister giver utrygge medarbejdere
I Djøf ærgrer man sig over, at mange borgmestre og byråds- og folketingspolitikere sætter navn på styrelser, der eventuelt kunne rykkes ud af hovedstaden.
- Det er en bagvendt måde, at man melder navngivne styrelser ud så tidligt i forløbet. Det er der rigtig mange af vores medlemmer, der sidder og bliver utrygge over, siger Lars Qvistgaard.
Han finder i stedet De Radikales forslag om, at man rundt omkring i landet skal etablere såkaldte fælles SFA-huse, hvor statsligt ansatte vil kunne møde ind og arbejde i den by, det passer dem bedst, interessant.
- Jeg synes, at det er et spændende indspark. Det giver menig, at man prøver at tænke alternativt og udnytte moderne teknologi for at få puslespillet til at gå op, siger han.
Ingen flytter med
Hvis regeringen forventer, at mange af de nuværende medarbejdere i styrelserne vælger at flytte med, hvis netop deres arbejdsplads bliver flyttet, kan de ifølge Lars Qvistgaard godt tro om igen.
- Erfaringer fra tidligere udflytninger i Norge og Danmark viser, at det er et mindretal, der vælger at tage med. Det er bare noget, man må erkende, at sådan er virkeligheden. Mennesket er forankret dér, hvor man har sin omgangskreds og familie, og der skal altså noget til, at man vælger at tage med sin arbejdsplads til en fremmed kommune, siger han.
Da SKAT for ni år siden flyttede en afdeling til Ringkøbing, tog under 10 medarbejdere med. En af de større problemstillinger ved en udflytning, som flere organisationer har adresseret, er, at det uattraktivt for medarbejdere med familie og base i København. Derfor mener Lars Qvistgaard, at regeringen bør inddrage kommunerne og få dem til at gøre det mere attraktivt for børn og ægtefæller at finde sig til rette i de nye kommuner.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
