Effekten af hjælp til børn i mistrivsel er ofte udokumenteret

I forbindelse med en gennemgang af, hvordan man forebygger mentale helbredsundersøgelser blandt børn, har en arbejdsgruppe under Vidensråd for Forebyggelse gennemgået 40 kommunale indsatser på børne- og ungeområdet. I ni af dem var der ingen dokumentation for effekten af indsatsen, i syv var der kun begrænset dokumentation, mens der i 24 indsatser var dokumenteret effekt, skriver DR.    

Professor emeritus ved Statens Institut for Folkesundhed under SDU, Bjørn Holstein mener, at kommunerne ofte bruger tilfældige løsninger til børn i mistrivsel, og at de i højere grad burde gøre brug af metoder, som har veldokumenteret effekt. "Det er ikke altid, at kommunerne vælger de bedste metoder til at hjælpe børn og familier", siger han.

Siden 2017 er kommunernes udgifter til tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der går hjemme hos børn, der er syge eller mistrives, steget. I 2021 rundede udgifterne 1,6 mia. kr. - en stigning på 610 mio. kr. siden 2017, viser tal fra Danmarks Statistik ifølge DR. Omkring 15.000 forældre stopper årligt arbejdet for at passe deres børn, og mange af dem søger om tabt arbejdsfortjeneste.

Uens sagsbehandlinger

I dag er der ingen retningslinjer for, hvor lang tid kommuner må bruge på at behandle sager om tabt arbejdsfortjeneste, viser DRs aktindsigt. Kommunerne sætter selv vejledende frister, som fx i Horsens, Lolland, Hørsholm og Lyngby-Taarbæk er på fire måneder. Aktindsigt i de ti største kommuner viste i 2022 en gennemsnitstid i Frederiksberg på 95 dage, mens det for København var 63 dage og i Aarhus 62 dage. Hverken Esbjerg, Odense, Randers, Vejle, Viborg eller Aalborg kan slå den faktiske sagsbehandlingstid op i deres systemer.

En stikprøve for 80 sager om tabt arbejdsfortjeneste viser, at det i gennemsnit tog lidt over to måneder at behandle sagerne, mens hver niende sag tog mere end fire måneder. I en konkret sag fra Aarhus gik der syv måneder, inden en forælder fik behandlet sin ansøgning. "Det tager tid at behandle sagerne, fordi der er så mange ting, man skal omkring", siger Katrine Broby, der er afdelingsleder i kommunens familiecenter. KL vil se på, om nogle krav til forældres dokumentation i ansøgningerne er unødvendige og bør fjernes.

Danske Handicaporganisationer repræsenterer 35 handicaporganisationer og ønsker, at Christiansborg sætter en fast sagsbehandlingstid for sagerne. KL mener som udgangspunkt, at det kan være en god idé, hvis der kom en fast grænse. Men hvis Folketinget satte en grænse, skal der følge penge med, så kommunerne kunne følge de nye krav, understreger næstformand for KL's socialudvalg og Silkeborg-borgmester Helle Gade (S).

cwa