Den nye ordning for seniorpension bliver alligevel implementeret fra årsskiftet efter måneders politisk tovtrækkeri. Det oplyser aftalepartierne til DR Nyheder. Aftalepartierne har accepteret, at kommunerne midlertidigt får opgaven med at vurdere, hvem der er berettiget til seniorpension.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er tilfreds med den nye aftale. Det skriver han i en skriftlig kommentar til Ritzau natten til tirsdag.
- Det er godt - især for borgerne - at vi nu kan komme videre med at indføre seniorpensionen, skriver han.
Han ærgrer sig over, at beslutningen ikke blev truffet tidligere. For det havde gjort lovprocessen bedre og givet kommunerne mulighed for at være klar.
- Men regeringen arbejder på højtryk for at håndtere processen på en god måde - og for at vi finder en god løsning i samarbejde med forligskredsen for, hvordan ordningen senere kan administreres af en statslig myndighed, siger han.
Kommunerne administrerer midlertidigt
Ordningen giver personer, der opfylder en række krav, mulighed for at forlade arbejdsmarkedet seks år før tid. Samtidig får de seniorpension, indtil de når pensionsalderen.
To af kravene for at kunne få seniorpension er, at man har været på arbejdsmarkedet i 20-25 år og har en arbejdsevne på højst 15 timer om ugen.
Kommunerne skal kun stå for ordningen midlertidigt, indtil opgaven overgår til ATP, der skal bruge op mod et år på at blive klar. Den politiske strid har handlet om, hvem der skulle stå for at tildele ydelsen i mellemtiden.
Også Morten Østergaard, der er politisk leder for De Radikale, er begejstret for den nye aftale.
- Vi er enormt tilfredse med, at det løfte, vi havde givet, om at man kan søge seniorpension fra 1. januar 2020, bliver til noget, siger han.
Tidligere har beskæftigelsesministeren sagt, at kommunerne var eneste myndighed til at træffe afgørelsen fra begyndelsen af det nye år. Men der har de øvrige partier hidtil sat hælene i. Det såede tvivl om, hvorvidt tidsplanen med 1. januar 2020 ville holde. Morten Østergaard medgiver, at løsningen ikke er endt, som han havde håbet.
- Jeg er ærgerlig over, at der bliver en overgangsfase, hvor kommunerne skal stå for afgørelserne. Men det er en beskeden pille at sluge, i forhold til at de nedslidte kan regne med, at de kan søge seniorpension fra 1. januar.
- Grundlæggende bliver det jo det, vi har ønsket os, nemlig en statslig model, der sikrer, at alle i landet får truffet afgørelsen på samme grundlag af samme myndighed, siger Morten Østergaard.
Han vurderer, at det er 'fuldt realistisk og forsvarligt at give sig i kast med', selv om kommunerne får kort tid til at forberede sig på den nye ordning, selv hvis lovarbejdet hastes gennem Folketinget.
Mandag aften ønskede KL ikke at udtale sig om sagen, da KL endnu ikke var orienteret om aftalen.
Det er De Radikale, Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance, der blev enige om en ny ordning under den tidligere regering. Siden har regeringen tilsluttet sig aftalen, som både Venstre og Dansk Folkeparti er godt tilfredse med. Hvis man får afslag på seniorpension af kommunen, er det ifølge partierne meningen, at man kan få prøve sin sag hos den statslige myndighed.
Overblik over aftalen:
- Borgere med en arbejdsevne på 15 timer eller mindre om ugen skal have lettere adgang til at forlade arbejdsmarkedet før tid.
- Man skal have arbejdet i 20-25 år.
- Seks år før den egentlige pensionsalder skal borgere kunne forlade arbejdsmarkedet. I dag er det fem år før med den nuværende ordning for seniorførtidspension.
- Arbejdsevnen vurderes på grundlag af helbredsmæssige oplysninger og i forhold til seneste job. Der skal ikke iværksættes indsatser med henblik på at udvikle arbejdsevnen.
- Det betyder, at man ikke kan blive henvist til andre typer job. Eksempelvis kan en murer, der ikke kan arbejde mindst 15 timer ugentligt som murer, ikke blive henvist til et job i en butik.
- Ydelsen under seniorpension svarer til niveauet for førtidspension på 18.875 kr. per måned for enlige og 16.044 kr. per måned for gifte/samlevende (2019).
- Den ny seniorpension skal træde i kraft 1. januar 2020. Den skal erstatte den nuværende seniorførtidspension.
- Der skal nedsættes en kommission til at se på danskernes pensionsalder efter 2040, hvor pensionsalderen ventes at være 70 år.
- Samlet set er det en aftale til seks milliarder kroner frem til 2025. Der afsættes 650 mio. kr. årligt til selve seniorpensionsordningen, når den er helt indfaset.
- Når ordningen er fuldt indfaset, vil den omfatte over 17.000 personer. Reelt vil der være cirka 11.300 personer, der trækker sig ud af arbejdsmarkedet via den nye seniorpensionsordning, og som ikke har den mulighed med de nuværende regler.
- Indledningsvist er det kommunerne, der står for at tildele seniorpension, men den opgave vil overgå til ATP, når denne er klar.
Kilde: Beskæftigelsesministeriet.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
