Efterslæb i de økonomiske forventninger

Forbrugertilliden ligger på 7,1 i oktober sammenlignet med 7,3 i september. Niveauet er således uændret, både når man ser på seneste måned og de seneste seks måneder, hvor gennemsnit er 7,6. Indikatoren belyser befolkningens syn på den nuværende og fremtidige økonomiske situation.

Alligevel vurderer forbrugerne, at familiens økonomiske situation i dag er bedre end for et år siden.

Og endnu bedre ser det ud i fremtiden, da forbrugerne forventer, at Danmarks økonomiske situation om et år vil være bedre end i dag. Forbrugerne forventer også, at familiens økonomiske situation om et år vil være bedre end i dag.

Men lidt malurt i bærgeret er der dog. For selvom forbrugerne er positive over for familiens økonomiske situation, vurderer de, at det ikke er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder i øjeblikket.

Lønforskelle mellem mænd og kvinder ser blandt andet ud til at være påvirket af familieforhold og familiestrukturer. Lønmodtagere (eksklusive unge under 18 år og elever) i Danmark havde i 2016 en gennemsnitlig månedsløn på 40.955 kr. For mænd var den på 43.647 kr. og for kvinder på 37.895 kr.

Forskellen på mænd og kvinders løn er størst blandt lønmodtagere i parforhold med hjemmeboende børn, og mindst mellem enlige mænd og enlige kvinder uden børn. Kvinder i parforhold med hjemmeboende børn tjener i gennemsnit 82 pct. af, hvad mænd inden for den samme familietype tjener. Kvinder i parforhold uden børn tjener 86 pct., enlige kvinder med hjemmeboende børn 93 pct. og enlige kvinder uden børn 96 pct. af, hvad mænd i de samme familietyper tjener.

Udviklingen går i retning af, at flere kvinder kommer i topjob, men at der stadig er betydelige kønsforskelle. Det ses af, at en større andel af kvinderne har et arbejde, der består af anvendelse af viden på det højeste niveau inden for et bestemt fagområde ift. mænd. Blandt fx kvinder i par med hjemmeboende børn har omkring halvdelen en arbejdsfunktion på højeste niveau, mens den tilsvarende andel for mændene er ca. en tredjedel. Men også her er mønstret tydeligt - mænds løn er i gennemsnit højere, og forskellen er størst mellem kvinder og mænd blandt par med hjemmeboende børn.

Økologisk bedring
Alt tyder på, at det er en bedre og bedre forretning, at drive økologisk landbrug. Samlet set steg driftsresultatet for de økologiske heltidsbedrifter for syvende år i træk og endte i 2016 på 973.000 kr. - en stigning på 351.000 kr. i forhold til året før.

Driftsresultatet efter aflønningen af ejeren steg til 507.000 kr. Til sammenligning steg driftsresultatet for de konventionelle heltidsbedrifter med 49.000 kr. til 204.000 kr., og driftsresultatet var efter ejer-aflønning på minus 267.000 kr.

I disse år ser det endog ud til at det er en særdeles god forretning at producere økologiske svin. For det gennemsnitlige driftsresultat for økologiske svinebedrifter steg med 514.000 kr. til 3,0 mio. kr. i 2016. Fremgangen skyldes prisstigninger samt en lidt større produktion af økologisk svinekød.

På baggrund af de seneste års gode resultater er de økologiske svineproducenters gennemsnitlige gæld faldet markant. Selvom produktionen af økologisk svinekød er stigende, udgør den kun knap 1 pct. af den samlede svineproduktion i Danmark. Driftsresultatet for de konventionelle svineproducenter steg med knap 1,4 mio. kr. til 969.000 kr. i 2016, men ligger væsentligt under resultaterne for de økologiske producenter.

Den offentlige sektor står på ingen måde stille i den teknologiske udvikling. Det ses af, at i 2015-2016 var fire ud af fem offentlige arbejdssteder innovative enten ved at indføre nye eller væsentligt ændrede arbejdsprocesser, kommunikationsmetoder, produkter eller serviceydelser.

De statslige og regionale arbejdssteder var mere innovative end de kommunale inden for alle former for innovation, bortset fra kommunikationsmetoder. Her lå de kommunale arbejdssteder på niveau med regionerne.

Skaldyr og socialudgifter
Fisk og skalddyr er et væsentlig element i det danske ressource- og dermed miljøregnskab.

Danske fiskere landede 784.000 ton fisk i 2015 inden for de økonomisk vigtigste fiskearter, og der har siden 2012 været en stigning i mængden af landede fisk på 87 pct. Fangsten af industrifisk udgjorde 536.000 ton i 2015 svarende til 68 pct. af alle landede fisk. Konsumfisk udgjorde således 249.000 ton svarende til 32 pct. I de områder, hvor danske fiskere har adgang til at fiske, har der fra 2012 til 2015 været en stigning i bestanden af fisk.

For den del af bestanden, der på basis af de danske fiskekvoter kan betegnes som danske, har stigningen været på 17 pct. i perioden. Danske fiskeres fangst udgjorde i 2015 omkring 35 pct. af den danske bestand.

En af de helt store udgiftsposter i de offentlige regnskaber kan henføres til socialudgifterne – også i europæisk perspektiv ligger vi højt.

Udgifter til familier med særlige problemer relaterer sig i 2016 i højere grad til forebyggende foranstaltninger for børn og unge, end det var tilfældet i 2008. Udgifterne hertil er således steget med 50 pct. siden 2008 fra 3,4 mia. kr. til 5,1 mia. kr. Samtidig anvendes i 2016 betydeligt flere midler til anbringelser af børn og unge i plejefamilier i forhold til 2008, hvorimod udgifter til døgninstitutioner er faldet.

Norge og Schweiz ligger i top med hensyn til hvor mange midler, der anvendes til social beskyttelse målt pr. indbygger. Men hvor Norge anvender 12 pct. af midlerne på familier, så anvender Schweiz kun 6 pct. til dette formål. Danmark anvendte 11 pct. til familierelaterede udgifter. Færrest midler anvendes i Tyrkiet - både til social beskyttelse i alt og til familiernes andel af de samlede udgifter.

 

Preben Etwil, Chefkonsulent i Danmarks Statistik. Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'