EGEDAL: Egedal Kommune får nu månedsvise udtræk fra politiets døgnrapport om situationen ved rockerklubben Satudarahs klubhus i Ganløse for at samle skyts til et samlingsstedsforbud, oplyser TV2 Lorry. Efter i november at være blevet smidt ud fra klubhuset på grund af en eskalerende rockerkonflikt er rockerne nu vendt tilbage.
Tv-stationen melder om bekymring og utryghed blandt naboerne, hvor flere nu hverken lufter hunde eller lader børn lege på vejen. De beretter om natlig larm, biljagter, hasarderet kørsel, og politiet kontrollerede i denne uge 30 personer og ni køretøjer på adressen,
Borgmester Karsten Søndergaard (V) oplyser, at kommunen håber på igen at kunne lave et samlingsstedsforbud på tre måneder, som også Hvidovre og Rødovre kommuner tidligere på året har benyttet sig af mod Bandidos-klubhuse. Sideløbende fører kommunen tilsyn med, om bygge- og planloven overholdes på ejendommen, der retmæssigt kun må bruges til erhverv.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.