
AARHUS: Vejen er banet for endnu en såkaldt storbylandsby i Aarhus. Projektet, som kommer til at ligge på Christiansbjerg, vil betyde 40 nye boliger, hvor socialt udsatte og almindelige familier kan bo side om side, oplyser Aarhus Kommune om det nye boligsociale område, der skal opføres på Christiansbjerg i Aarhus N.
Begrebet ’storbylandsby’ dækker over et boligområde, hvor såkaldt almindelige borgere bor side om side med socialt udsatte, så de to grupper kan samles omkring et fællesskab, der støtter integrationen og kendskabet mellem beboerne.
Det er Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse, der sammen med Østjysk Bolig har taget initiativ til planen for det nye område. Efter planen vil Storbylandsbyen komme til at bestå af i alt 40 nye boliger, hvoraf kommunen får tildelingsret over halvdelen. Hertil kommer fælleslokaler for storbylandsbyens kommende beboere.
Planen om storbylandsby II på Christiansbjerg bygger på erfaringerne fra den første storbylandsby i Marienlyst.
Det tilknyttes en social vicevært til boligerne. Byggeriet af Storbylandsbyen planlægges påbegyndt i efteråret 2018, og boligerne kan tages i brug efterår 2019.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.