SORØ: Et enigt byråd i Sorø har onsdag aften vedtaget et samlingsforbud for rockergruppen Gremium i den lille by Lårup ved Stenlille, skriver Sjællandske.
Samlingsforbuddet kommer til at gælde fra i dag og tre måneder frem. På og ved adressen har der været flere skudepisoder.
Borgmester Gert Jørgensen (K) peger på vigtigheden af at skabe tryghed i landsbyen her og nu. Byrådsmedlem Lars Schmidt (DF) håber på, at rockerne i mellemtiden finder et andet sted at holde til, og byrådsmedlem Anna Madsen (S) regner med, at skulle 'se på sagen' igen efter tre måneder.
Kommunerne har fået mulighed for at udstede et samlingsforbud gennem Bandepakke 3, der justerer og åbner op for lovgivningen på en række områder. For at kunne udstede forbuddet kræver det, at en gruppe personers anvendelse af en ejendom skaber utryghed og er til ulempe for naboerne i området.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.