Er den økonomiske krise endelig overvundet?

For første gang siden 2008 er der flere end 2,7 millioner lønmodtagere på det danske arbejdsmarked. Det er især de ældre der er forblevet på arbejdsmarkedet - dog kombineret med et fald for de unge til midaldrende.

De gode konjunkturer og efterlønsreformen har givetvis spillet en rolle for denne udvikling.

Aktuelt er lønmodtagerbeskæftigelsen efter et lille fald i juli steget med 4.300 fra juli til august. Trods denne stigning var den gennemsnitlige månedlige stigning i årets første otte måneder lavere end i de første otte måneder af 2016. Antallet af lønmodtagere steg med 3.200 i gennemsnit i årets første otte måneder mod 3.900 lønmodtagere i de første otte måneder af 2016. Tallene skal dog fortolkes med en vis forsigtighed, da der er tale om en foreløbig opgørelse.

Som bekendt findes der ikke dårligt vejr. Til gengæld er der forkert påklædning. Det har mange sikkert erkendt i denne sommer og efterår. I hvert tilfælde er der blevet solgt en del tøjbeklædning her i denne sommer og dette efterår.

Detailsalget i september 2017 var 0,8 pct. højere end i august. Salget af beklædning mv. steg mest (3,3 pct.), andre forbrugsvarer steg med 1,0 pct., og salget af fødevarer og andre dagligvarer var uændret. Salget af tøj steg også markant i september i 2012 og 2015, hvor temperaturen stort set var som i 2017.

Vejret til trods kan vi glæde os over, at prisstigningerne i Danmark i europæisk målestok ligger under gennemsnittet. Inflationen i Danmark var nemlig i september 2017 på 1,6 pct., hvilket er 0,2 procentpoint lavere end gennemsnittet for inflationen i EU, som i samme periode var 1,8 pct.

Det er især fødevarer og drift af transportmidler, der driver inflationen i Danmark og i EU. Faktisk bidrager fødevarer eller drift af transportmidler mest til inflationen i 20 ud af 27 EU-lande. I Danmark er det specielt bankgebyrer og fødevarer, der trækker inflationen op i forhold til i EU. I EU er det især elektricitet, gas og andet brændstof, der trækker inflationen op i forhold til i Danmark. I august var inflationen 1,5 pct. i Danmark og 1,7 pct. i EU.  

Der har været en faldende tendens i anmeldte indbrud i beboelser siden 2009, og i 3. kvartal 2017 fortsatte faldet. Der blev anmeldt lidt under 7.000 indbrud, og det er 5 pct. færre end i 2. kvartal. Indbrud i beboelser omfatter indbrud i villa, lejlighed, landejendom og værelse. Omkring 80 pct. af de anmeldte indbrud i beboelser omhandler indbrud i villa.

Efter en lang periode med stigning var der færre lomme- og tasketyverier for tredje kvartal i træk, når der bliver korrigeret for sæsonudsving. Det er et fald, der viser sig bredt i det meste af landet, men særligt i Region Hovedstaden og de store byer.

Til gengæld kan vi desværre se en mindre stigning i voldsforbrydelser. I 3. kvartal 2017 blev der anmeldt lidt over 6.700 tilfælde af vold, når der er taget højde for sæsonudsving. Det er 4 pct. mere end i 2. kvartal 2017. Det er tre voldstyper (mod privatperson, mod offentlig myndighed og trusler), der udgør den største andel af de samlede voldsanmeldelser, hhv. 43 pct., 25 pct. og 16 pct.

Det prisniveau, som findes i forbrugs og eksportledet er i høj grad påvirket af producent- og importpriserne. Og her kan man konstatere et svagt fald. For i tre-månedersperioden juli-september 2017 er priserne på danskproducerede varer faldet med 0,2 pct. i forhold til de foregående tre måneder april-juni 2017. I samme periode er priserne på importerede varer ligeledes faldet med 0,5 pct. Over det seneste år er priserne på danskproducerede varer steget med 2,9 pct., mens priserne på importerede varer er steget med 1,5 

På årsbasis er der dog konstateret stigninger af et vist niveau. Producentprisindekset for varer steg med 2,9 pct. siden september 2016. Denne stigning skyldes hovedsageligt stigende producentpriser i industri på 1,5 pct., men også stigende priser i råstofindvinding på 14,3 pct. Årsudviklingen i industri er blandt andet påvirket af prisstigninger i jern- og metalvareindustrien og maskinindustrien, men påvirkes også af prisstigninger i fødevareindustrien, hvor særligt mejerivarerne driver udviklingen. Industri udgør ca. 82 pct. af det samlede producentprisindeks, mens råstofindvinding udgør ca. 9 pct.

På årsbasis steg importprisindeks for varer med 1,5 pct. Dette skyldes hovedsageligt stigende importpriser i industri på 1,0 pct. Udviklingen i industri er især påvirket af stigninger i metal- og kemivareindustrien.

En af årsagerne til at det er så svært, at bekæmpe den sidste rest af arbejdsløshed i Danmark er bl.a., at vi i forvejen har en relativ høj beskæftigelsesgrad. I andet 2. kvartal 2017 var 74,1 pct. af de 15-64-årige i Danmark i beskæftigelse. Denne beskæftigelsesfrekvens er sammen med Storbritannien den fjerdehøjeste i EU. Sverige havde med 77,1 pct. den højeste beskæftigelsesfrekvens, mens Grækenland med 54,0 pct. havde den laveste beskæftigelsesfrekvens i EU. Den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens i EU var på 67,7 pct.

Bortset fra højtuddannede mænd ligger Danmark i den absolutte top, når man ser på den europæiske beskæftigelsesgrad. Blandt mænd med det højeste uddannelsesniveau lå Danmark med en beskæftigelsesfrekvens på 87,3 pct., mens EU-gennemsnittet for mænd med det højeste uddannelsesniveau var 88,0 pct. For de højest uddannede kvinder, havde man i Danmark en højere beskæftigelsesfrekvens end EU-gennemsnittet. Således var 83,5 pct. af kvinder med det højeste uddannelsesniveau i Danmark beskæftigede, mens EU-gennemsnittet var 81,0

Preben Etwil, Chefkonsulent i Danmarks Statistik.
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'