Er der økonomisk bakgear forude?

Faktum er, at Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 0,6 pct. i 3. kvartal 2017, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Den samlede vækst for årets tre første kvartaler i forhold til samme periode i 2016 var 2,1 pct. Afmatningen af økonomien i 3. kvartal er præget af fald i husholdningernes forbrug, hvor især anskaffelse af køretøjer faldt. Der ses også tilbagegang i industriproduktion og eksport. Beskæftigelsen fortsatte dog sin fremgang med 0,4 pct.

Det skal bemærkes, at de kvartalsvise nationalregnskabsopgørelser er behæftet med en vis statistisk usikkerhed, og senere revisioner kan forventes.

Trods begyndende økonomisk afmatning, stiger beskæftigelsen som sagt fortsat. Det afspejles også på arbejdsløshedstallene.

I oktober 2017 var bruttoledigheden 700 fuldtidspersoner lavere end i september, idet bruttoledigheden faldt fra 117.100 til 116.400. Hermed lå ledighedsprocenten uændret på 4,3 pct. I årets første seks måneder lå ledighedsprocenten ligeledes på 4,3 pct. af den registerbaserede arbejdsstyrke, hvorefter den i juli steg til 4,5 pct. Herefter er ledigheden faldet tre måneder i træk.

De kommunale udskrivningsprocenter ligger relativt stabilt i Danmark.

I 2018 var der kun syv kommuner der ændrede på deres udskrivningsprocenter. Tre kommuner hævede den (Holbæk, Odense og Slagelse), mens fire kommuner satte den ned (Billund, Frederikssund, Gladsaxe, og Helsingør). I de resterende 91 kommuner forblev udskrivningsprocenten den samme. Det var det laveste antal kommuner, der ændrede udskrivningsprocenten i seks år. I både 2016 og 2017 ændrede ni kommuner den.

De kommunale udskrivningsprocenter for 2018 kommer til at ligge mellem 22,5 og 27,8 pct. med et gennemsnit på 24,91 pct. Gennemsnittet er dermed uændret i forhold til 2017.

Den højeste udskrivningsprocent findes i Langeland Kommune (27,8 pct.), mens den laveste findes i Rudersdal Kommune (22,5 pct.). Langeland har haft den højeste udskrivningsprocent siden 2008, mens Rudersdals udskrivningsprocent har været den laveste siden 2011.

Lønstigningerne er begyndt aftage eller stagnere i den offentlige sektor, mens den private sektor fortsat kan se en stigende lønudvikling.

I 3. kvartal 2013 steg gennemsnitslønnen pr. time for de kommunalt og de regionalt ansatte med hhv. 2,4 pct. og 2,2 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. For de kommunalt ansatte aftog stigningen på årsbasis dermed med 0,1 procentpoint i forhold til 2. kvartal, mens den for de regionalt ansatte aftog med 0,5 procentpoint.

I virksomheder og organisationer (den private sektor) steg gennemsnitslønnen pr. time med 1,9 pct., hvilket er 0,1 procentpoint højere end ved seneste kvartal. For de statsansatte var udviklingen i timelønnen i årets 3. kvartal uændret i forhold til sidste kvartal på 1,7 pct.

Set i et lidt større perspektiv kan man se, at den samlede offentlige sektor stiger en smule i 2016, selvom der kan konstateres et mindre fald i den offentlige forvaltning og service. Årsagen er at væksten i de offentlige virksomheder stiger mere end faldet i forvaltning og service.

Målt på bruttofaktorindkomst udgjorde den samlede offentlige sektor 26,2 pct. af den danske økonomi i 2016. Med 21,8 pct. vægter offentlig forvaltning og service tungest, mens de offentlige virksomheder tegner sig for 4,4 pct.

En del af stigningen kan dog delvis forklares ved ændrede statistikopgørelse. Produktionen i de offentlige virksomheder steg fra 2015 til 2016 med 4,8 mia. kr. til i alt 155,1 mia. kr. Knap 40 pct. af denne stigning skyldes, at redningsberedskaber nu medregnes under offentlige virksomheder. Tidligere har redningsberedskaberne indgået i den kommunale sektor.

De offentlige virksomheders bruttoværditilvækst, der er værdien af produktionen fratrukket forbruget i produktionen, steg med 6,4 mia. kr., så den i 2016 var på 78,5 mia. kr. Det er branchegruppen energiforsyning, der med en stigning på 2,6 mia. kr. oplevede den største stigning i bruttoværditilvæksten.

Set i forhold til Bruttofaktorindkomsten (BFI) er den samlede offentlige sektor faldet relativt fra 27,1 pct. i 2012 til 26,2 pct. i 2016.

Ses der alene på den offentlige forvaltning og service (det traditionelle offentlige begreb) kan man konstatere, at den udgjorde 22,7 pct. af BFI i 2012, og var faldet til 21,8 pct. af BFI i 2016.

Nu hvor vi er ved de offentlige finanser, er det interessant at se, at skatterne faktisk steg lidt mere end de skattepligtige indkomster i 2016.

Indkomstskatteprovenuet steg i 2016 med 3,8 pct., mens de skattepligtige indkomster steg med 3,4 pct. i forhold til året før. Stigningerne skyldtes bl.a. den økonomiske udvikling i 2016 med en vækst opgjort i løbende priser på 1,9 pct. og stigende beskæftigelse. Det forøgede indkomstskatteprovenu skal derudover ses i lyset af skattereformen fra 2009, der i 2016 medførte en fortsat forøgelse af skatteprocenten for bundskatten, som provenumæssigt ikke blev modsvaret af en nedsættelse af skatteprocenten for sundhedsbidraget. De skattepligtige indkomster var 1.124,3 mia. kr., og indkomstskatterne udgjorde 384,4 mia. kr.

I den nyeste indvandringsstatistik kan man konstatere, at indkomsterne varierer betydelig afhængig af opholdsgrundlaget.

Det ses fx at Familiesammenførte indvandrere havde en årlig indkomst før skat på 155.000 kr. i 2016. Heraf udgjorde offentlige overførsler 61.000 kr. Det svarer til 40 pct. af deres indkomst. Blandt indvandrere med asyl som opholdsgrundlag var den samlede indkomst i 2016 ca. 153.000 kr. før skat. Heraf udgjorde erhvervsindkomsten 30 pct., mens offentlige overførsler tegnede sig for 70 pct. af den samlede indkomst.

I den anden ende af skalaen ses det, at erhvervsindkomsten var højere blandt indvandrere med erhverv som opholdsgrundlag, og som er indvandret fra et land uden for EU/EØS-området. De havde en erhvervsindkomst på ca. 300.000 kr. i 2016.

Alt peger på, at den danske befolknings tillid til de økonomiske konjunkturer er opadgående.

Efter et år med faldende tendens holder den sammensatte konjunkturindikator for detailhandel i november niveauet på 10 som i oktober. Også industrien holder samme niveau som i oktober, mens serviceerhverv og bygge og anlæg har mindre ændringer. Tillidsindikatoren, der sammenfatter erhvervenes og forbrugerforventningernes konjunkturindikatorer, er til gengæld steget kraftigt fra 0,98 til 1,32 takket være bidrag fra andre basisindikatorer end dem, der indgår i de sammensatte konjunkturindikatorer.

Danmark er en lille åben økonomi, og er ud over selve eksporten og importen også afhængig af at kunne etablere danske virksomheder i udlandet, samt at udenlandske virksomheder kan etablere sig her i landet.

Der er på det seneste konstateret et mindre fald i danske virksomheders etablering i udlandet.

Danske virksomheder outsourcede 8.500 jobs til udlandet i perioden 2014-2016. Den internationale outsourcing er dermed aftaget sammenlignet med den sidst undersøgte periode 2009-2011, hvor 16.900 job blev outsourcet. Den mindskede udflytning af job skyldes primært, at der er outsourcet færre job inden for virksomhedernes kernefunktioner (4.000 job mod 11.800 i 2009-2011).

Outsourcing af job vedrørende hjælpefunktioner sker derimod i næsten samme omfang (4.500 job mod 5.100 i 2009-2011). Det viser resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse blandt 3.200 virksomheder. International outsourcing er en hel eller delvis udflytning af forretningsfunktioner (kerne- eller hjælpefunktioner), der i udgangspunktet er udført i Danmark.

Preben Etwil, Chefkonsulent i Danmarks Statistik.
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'