Er det boblen der brister?

Det ser ud til, at der på det seneste er dømt dødt løb i ledighedskapløbet. Fra november til december steg bruttoledigheden med 100 fuldtidspersoner til i alt 119.900 bruttoledige. Det svarer til en bruttoledighedsprocent på 4,5 pct., hvilket er uændret i forhold til november og oktober. Ledighedsprocenten er beregnet i forhold til den registerbaserede opgørelse af arbejdsstyrken.

Den stort set uændrede bruttoledighed dækker dog over, at ledigheden for kvinder stiger med et nøk, mens den falder – også et nøk - for mændenes vedkommende. Fra november til december faldt bruttoledigheden for mændene 300 fuldtidspersoner, mens kvindernes bruttoledighed steg med 400. Siden september er bruttoledighedsprocenten faldet med 0,1 procentpoint for mændene, mens den er steget med 0,1 procentpoint for kvinderne.

Også aldersmæssigt er der variationer i ledigheden. Fra november til december faldt ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint for de 30-39-årige. For de øvrige aldersgrupper forblev ledighedsprocenterne uændrede. Ledighedsprocenten er dermed fortsat lavest for de 16-24-årige med 2,9 pct. og højest for de 25-29-årige med 7,7 pct.

Arbejdsløsheden rammer heller ikke jævnt fordelt hen over landet. Fra november til december steg ledighedsprocenten i Nordjylland med 0,1 procentpoint. Modsat faldt ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint i Østsjælland. Bruttoledigheden var uændret for de øvrige landsdele. Bruttoledigheden er herefter fortsat lavest i Nordsjælland med 3,4 pct. og højest på Bornholm med 5,5 pct.

Forskning og udvikling
Vi skal som bekendt leve af viden i fremtiden. En pejling af dette niveau kan bl.a. aflæses af hvor meget det danske samfund har afsat til forskning og udvikling. De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) blev i 2014 opgjort til 59 mia.kr., hvilket var en stigning på 2,3 pct. fra 2013, hvor de var på 57 mia. kr. (i løbende priser).

Realvæksten, som dækker stigningen målt i faste priser, var på 0,9 mia. kr. For erhvervslivet var der et fald på 0,3 mia.kr., mens udgifterne i den offentlige sektor steg med 1,2 mia.kr. Udgifterne udgjorde 3,0 pct. af BNP, hvilket stort set er uændret set i forhold til 2013. I 2014 bidrog erhvervslivet med 36 mia. kr., mens den offentlige sektor brugte lidt mere end 22 mia. kr. på forskning og udvikling.

Efter en vækst i de offentlige forskningsudgifter i 2014 er det ikke uden interesse, at se på hvordan statens forventede forskningsbudgetter for 2016 ser ud. Her kan man konstatere et ikke ubetydeligt fald.

Der er på finansloven for 2016 afsat lidt mere end 15 mia. kr. til forskning og udvikling. Det er et fald på 7,8 pct. i forhold til 2015. Omtrent halvdelen af det samlede fald på 1,3 mia. kr. vedrører forskningsrådene, der har fået reduceret deres bevillinger med 21 pct. For kategorierne internationale aktiviteter og andet reduceres bevillingerne med 21-22 pct., og andre større tilskudspuljer reduceres med 18 pct. Bevillingerne til universiteter mv., der er den største modtager af den statslige forskningsstøtte, er stort set uændrede, og bevillingerne til forskningsinstitutioner stiger.

Færre gennemfører
Det er en fastslået kendsgerning, at viden og uddannelse er en af vejene til fremtidens velstand. Derfor er det også positivt at se, at uddannelser generelt i disse år er i stærk vækst. Vi har i dag mere end en halv million studerende.

Der er dog en enkelt bekymrende tidsel i den flotte buket. Det er, at antallet af gennemførte erhvervsuddannelser er på vej nedad.

Fra 2014 til 2015 faldt antallet af fuldførte erhvervsuddannelser med 9 pct. På alle andre uddannelsesområder er antallet af fuldførte uddannelser derimod steget. Siden 2006 er antallet af studerende, der fuldfører en ungdomsuddannelse steget med 25 pct. I samme periode er antallet af studerende, der fuldfører en videregående uddannelse, steget med hele 54 pct. I 2015 fuldførte 79.000 studerende en ungdomsuddannelse og 67.000 en videregående uddannelse.

Samlet set var der 1. oktober 2015 over en halv mio. studerende - heraf var 270.000 i gang med en ungdomsuddannelse. Der var ligeledes 270.000 studerende på en videregående uddannelse - flest på mellemlange uddannelser og færrest på de korte videregående uddannelser.

Prisfald
Alt tyder på, at pusten er ved at gå ud af boligmarkedet. Især på markedet for enfamiliehuse kan der konstateres bekymrende prisfald – især i visse dele af landet.

Fra oktober til november 2015 faldt priserne på både enfamiliehuse og ejerlejligheder med hhv. 1,2 og 0,9 pct. Priserne på enfamiliehuse har generelt været faldende siden maj 2015, og man skal helt tilbage til februar 2015 for at finde lavere priser på enfamiliehuse end nu. I samme periode (februar-november) er priserne på ejerlejligheder steget 5,9 pct. Sammenholdes gennemsnittet for perioden september-november med de foregående tre måneder juni-august, steg ejerlejligheder med 0,7 pct., mens enfamiliehuse faldt med 1,7 pct.

Det skal med til historien, at priserne først i det seneste år har været vigende. Prisen på ejerlejligheder lå i perioden september-november 2015 næsten 11 pct. højere end i samme periode i 2014. Prisen på enfamiliehuse steg i samme periode noget mere moderat med næsten 4 pct.

I november 2015 skal man have omkring 2 mio. kr. op af lommen, når man skal have ny bolig. Den gennemsnitlige salgspris var 1.985.000 kr. for enfamiliehuse og 2.020.000 kr. for ejerlejligheder.

 

Preben Etwil, chefkonsulent i Danmarks Statistik.
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'