ESBJERG: Jobcentret i Esbjerg Kommune har fået kritik for at medtage deltagere i et Job-Bro-projekt uden at have spurgt dem først, bl.a. efter at JydskeVestkysten beskrev, hvordan en ung pige med skizofreni og psykoser følte sig tvunget af sted. Men Esbjerg Kommune har ikke gjort noget forkert ved at udvælge psykisk syge tilfældigt og koble dem på et skoleprojekt uden at tage dem med på råd. Det slår kontorchef Frank Sørensen fra Jobcenter Esbjerg i hvert fald fast, skriver JydskeVestkysten.
Frank Sørensen indrømmer dog samtidig, at der er sket 'små kiks' undervejs. Han afviser dog, at nogle af deltagerne har fået et brev om projektet i deres e-boks uden først at være blevet orienteret af deres beskæftigelsesrådgiver først.
- Når ledige henvender sig og beder om hjælp til forsørgelse, følger der nogle pligter med - og sanktioner ved udeblivelse. Og det her tilbud er så en af de ting, vi har valgt, at de skal. Jeg har nu heller ikke indtryk af, at så mange har været udsat for et hårdt skift, eller at det har været specielt traumatisk for de unge at skulle skifte fra et andet forløb, siger han til JydskeVestkysten.
eo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.