ESBJERG: Fra sommeren 2019 skal Esbjergs skoler tilbyde børn fra udsatte familier samtalegrupper med andre børn, der også har forældre med for eksempel misbrug, psykisk sygdom, som har gennemgået en skilsmisse, eller som har andre udfordringer. Det skriver JydskeVestkysten.
Pengene til initiativet blev sat af i budgetforliget, og håbet er, at børnenes problemer kan bedres og bremses gennem samtalerne. Det betyder, at børnene vil skulle hives til side i løbet af skoledagen for at indgå i samtalegruppen på cirka otte børn. Et sådant forløb vil vare i alt 20 timer.
- For de børn, der er i en udsat position i deres liv, kan det give rigtig god mening at komme hen i samtalegrupper og mødes med nogen, der står i samme situation som dem selv. Det kan forebygge at de føler sig isolerede, forkerte, ensomme og angste og fyldt med skyld og skam, frustration og vrede, siger formand for børn- og familieudvalget, Diana Mose Olsen (SF).
eo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.