Flere socialt udsatte danskere vil fremover få hjælp fra frivillige danskere på Facebook, der via hjælpegrupper giver en hånd til dem, der trænger allermest, skriver Avisen.dk.
- Inden for det sociale område vil hjælpegrupper på Facebook vinde større indpas. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om, lyder det fra medieforsker og lektor på Roskilde Universitet, Mads Kæmsgaard Eberholst.
Noget tyder på, at tendensen allerede er ved at vinde frem. For fire uger siden oprettede Carsten Larsen og Linda Villadsen fra Vanløse Facebookgruppen 'Næstehjælperne - Netværk for protest og praktisk hjælp til reformramte', der hjælper med praktisk hjælp til mennesker, der er ramt af reformerne for kontanthjælp, førtidspension og fleksjob, er derfor sidder hårdt i det - økonomisk eller socialt.
I dag har gruppen 3300 hjælpesomme deltagere, og den vokser dag for dag.
- Vi vil skabe et forum, hvor vi lægger vægt på, at vi alle sammen i nogle situationer har noget at give, og hvor vi taler hinanden op, siger Linda Villadsen til Avisen.dk, og Mads Kæmsgaard Eberholst supplerer med at 'vi danskere allerede er blevet mere flittige til at give vores brugte ejendele væk'.
Han fortæller, at maddelingsordninger og lokale facebookgrupper, hvor folk giver ting væk til andre kvit og frit, vinder frem. Det hænger også sammen med, at sociale medier har gjort det meget let for den nye type hjælpegrupper at finde frivillig mobiliseringskraft.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.