Antallet af tilkendte førtidspensioner for borgere, der er fyldt 40 år og har såkaldte bevægeapparatsskader, er faldet med 70 pct. i 2014 og 2015 sammenlignet med årene før reformen. Det viser beregninger, Fagbladet 3F har lavet ud fra tal fra Ankestyrelsen.
I årene før reformen - 2007 til 2012 - fik omkring 2700 personer over 40 år en førtidspension årligt på grund af fysiske skavanker. Det tal var faldet til omkring 800 personer i årene 2014 og 2015.
Også for personer over 40 år med psykiske lidelser er det blevet langt sværere at få førtidspension. Her er sket et fald i samme periode på 60 pct.
Rettet mod unge under 40
Men det var slet ikke personer over 40 år, som reformen var rettet mod. I debatten op til reformen var udgangspunktet, at unge under 40 år ikke 'bare' skulle have førtidspension.
- Lovgivningen havde gode hensigter. Men man må konstatere, at den har slået fejl, siger professor og dr.jur. Kirsten Ketscher fra Københavns Universitet.
- At det først og fremmest har ramt dem over 40 år, er en ordentlig én på kassen til hele reformen. For det er jo helt usandsynligt, at helbredstilstanden på de år har forbedret sig så meget for disse mennesker, siger Kirsten Ketscher til Fagbladet 3F.
Hun mener desuden, at kommunerne har været under pres for at tildele færre førtidspensioner:
- Der er et helt oplagt politisk pres fra Beskæftigelsesministeriet om, at man ikke vil have flere førtidspensionister. Så kommunerne gør egentlig bare, hvad de bliver bedt om, siger hun til Fagbladet 3F.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.