En aftale mellem regeringen S og DF betyder, at der ikke gives familiesammenføring i belastede boligområder. Reglerne indebærer blandt andet, at man ikke kan få sin ægtefælle hertil, hvis man bor i et belastet boligområde - en såkaldt ghetto.
Den eksisterende ghettoliste, der offentliggøres en gang om året, tæller p.t. 22 boligområder, mens den nye liste, der skal forhindre familiesammenføring, ville tælle 40 boligområder, hvis reglerne blev indført nu. Det skyldes andre kriterier end den eksisterende ghettoliste.
Se DR's kort over de 40 boligområder
Sådan fungerer den nye liste, hvor familiesammenføring ikke skal være mulig:
- Et boligområder bliver vurderet som belastet, hvis det opfylder to ud af fire kriterier to år i træk.
- Fire af kriterierne er gengangere fra ghettolisten, som indeholdt fem kriterier.
- Kriterierne, der går igen fra ghettolisten, omhandler tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitet, uddannelse og bruttoindkomst.
- Det ene kriterie, der er taget ud af den nye liste, der forhindrer familiesammenføring, lyder: 'Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 pct.'
- Ministeriet fastsætter kriterierne og offentliggør én gang årligt, hvilke boligområder der omfattes af den nye liste
Den nye regel, der skærper reglerne for familiesammenføring, skal samtidig gøre det lettere for udlandsdanskere at få en ægtefælle med hjem. Men reglerne vil næppe blive opfattet som diskrimination i forhold til menneskerettighederne.
Det mener professor Jens Elo Rytter, der forsker i international ret og menneskerettigheder ved Københavns Universitet.
- Jeg vil ikke udelukke, at det her holder sig på den rigtige side af menneskerettighederne, og det er fordi, at der ikke er noget etnisk kriterium, siger han.
- Jeg hælder sådan set til, at det her er noget, man godt kan gøre.
Kaldes ikke diskrimination
Det nye integrationskrav betyder, at ægtefællesammenføring normalt kun kan gives, hvis ægtefællerne eller samleverne samlet set opfylder fire ud af seks krav. De seks krav handler om uddannelse, sprogkundskaber og erhvervserfaring.
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) forklarede onsdag, at reglerne er indrettet, så familiesammenføring bliver meget svært for 'den pakistaner eller somalier, der gerne vil have en kone hertil'.
- Vi sætter barren højt i forhold til sprog og uddannelse, og på den måde, vi har gjort det her, bliver det meget nemmere for den dansker, der har været ude nogle år at få sin familie med tilbage, sagde hun.
Et af de nye krav bliver, at man ikke kan få sin ægtefælle hertil, hvis man bor i en såkaldt ghetto. Mens ghettolisten tager højde for etnicitet, vil den nye liste over belastede boligområder ikke tage højde for etnicitet, da det netop havde være diskrimination.
- Et kriterium om etnicitet ville være i strid med menneskerettighederne, for det ville være etnisk diskrimination, siger Jens Elo Rytter.
- Det kan godt være, at den liste, der kommer ud af det, i høj grad vil omfatte nogle boligområder, hvor der bor et stort antal ikkevestlige indvandrere, og derfor vil det indirekte være forskelsbehandling af den gruppe.
- Men hvis grundene er tilstrækkeligt saglige, så kalder det vi ikke diskrimination inden for menneskerettighederne.
ka / Ritzau
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet, aftaleteksten for nye regler om familiesammenføring.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
