FAXE: Et flertal i Faxe Byråd har besluttet, at forældre kan få 6.767 kr. i tilskud om måneden, hvis forældrene ønsker selv at passe deres småbørn i stedet for at sende dem i dagpleje eller institution. Det skriver Sjællandske.
Ordningen er tidsbegrænset og tilskudet kan maksimalt bruges i et år, i tiden fra barnet er 24 uger til det er tre år gammelt. Det er dog ikke alle forældre, der kan gøre brug af ordningen. Forældre må hverken modtage offentlig forsørgelse eller have et lønnet job. Det gælder heller ikke for forældre på barsel eller forældre, der modtager dagpenge.
Derudover er der blandt andet krav til at man skal have 'tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne udvikle barnets dansksproglige kompetencer' - men kun hvis man kommer fra et land uden for EU, skriver Sjællandske.
Forslaget er vedtaget ved et flertal af Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Liberal Alliance, Borgerlisten, mens Socialdemokratiet, Enhedslisten og SF stemte imod.
Kompensation i strid med lovgivning
Flere kommuner har tidligere forsøgt sig med lignende ordninger, men hvor forældre har kunnet blive kompenseret for ubrugte dage i dagplejen. Daværende børne- og socialminister Mai Mercado (K) var dog ude at sige i december sidste år, at det er i strid med dagtilbudsloven at give kompensation.
- Det er sådan, at kommunerne skal stille en plads til en daginstutition eller en dagpleje til rådighed på alle hverdage. Men dagtilbudsloven giver ikke mulighed for at give forældrene pengene tilbage, sagde hun dengang til DR Fyn.
Ringkøbing-Skjern, Aabenraa og Svendborg var blandt de kommuner, der havde forsøgt sig med former for kompensation for dagpleje. Kerteminde Kommune planlagde ligeledes et ordning, men som de måtte sætte i bero efter ministerens udmelding.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.