dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Fejl i sager om børnebidrag koster millioner på finansloven

KORT NYT
29. APR 2023 8.32

Gældsstyrelsen udbetaler godtgørelse til personer, der ikke har modtaget børnebidrag grundet fejl eller forældelse af gældsposter. Godtgørelsen er på i alt cirka 191 mio. kr. og forventes at blive udbetalt til cirka 3.300 personer. De berørte gældsposter er primært opstået før 2013, og Gældsstyrelsen har nu valgt at godtgøre de berørte personer fremfor at bruge mange år på at rydde op i sagerne. Det oplyser Gældsstyrelsen. 

- Det handler om en delmængde af de underholdsbidrag, hvor det offentlige ikke lægger ud for gælden. Gældsstyrelsen inddriver altså på vegne af privatpersoner, og det giver en særlig forpligtelse til at få afsluttet sagerne og sikre, at modtagerne af bidragene får deres penge, siger underdirektør Henrik Rosendahl fra Gældsstyrelsen.

Gældsstyrelsen har oplyst, at udbetalingerne vil blive påbegyndt umiddelbart efter, at finansloven 2023 er blevet vedtaget. Udbetalingerne vil strække sig over en periode på 12 måneder, og de personer, der er berettiget til godtgørelse, vil blive kontaktet direkte af Gældsstyrelsen.

hss

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/fejl-i-sager-om-boernebidrag-koster-millioner-paa-finansloven

GDPR