Finanskrisen trækker stadig spor i kommunerne ti år efter

Beskæftigelsen er stigende i de fleste kommuner, men yderkommunerne kæmper stadig med at genvinde de arbejdspladser, finanskrisen tog. Det konkluderer Vives nye analyse over kommunetal. Ifølge analysen bidrog krisen til, at generelt flere borgere søger mod kommunens større byer efter job og uddannelse, mens befolkningen generelt flytter til større bykommuner.

Mens det er positivt, at den ledighed, som krisen efterlod, er blevet afløst af jobvækst, har det dog sat sine spor på på det kommunale plan. Beskæftigelsen blev hårdt ramt af krisen og faldt frem til 2012, hvor den igen begyndte at stige. Siden 2017 har den ligget højere, end da krisen startede. Det har betydet, at arbejdspladserne er kommet igen - i de større bykommuner i hvert fald.

Nogle kommuner har nemlig på ti år fået 20-30 pct. flere arbejdspladser, mens andre har oplevet et fald på 15-25 pct. Det skyldes ifølge analysen blandt andet, at tæt på halvdelen af de beskæftigede borgere arbejder i en anden kommune, end hvor de bor. Vive kan se, at der på trods af den pendling er en tæt sammenhæng mellem vækst i arbejdspladser og antalelt af beskæftigede borgere i den samme kommune.

Det betyder, at kommuner som København, Vallensbæk, Høje-Taastrup og Aarhus oplever, at der både kommer flere arbejdspladser, mere vækst og flere beskæftigede borgere i kommunen. Yderkommuner som Struer, Lolland og Langeland har til gengæld omvendt svært ved at beskæftige borgerne, samtidig med at det er svært at få nye arbejdspladser og dermed højere vækst, viser analysen.

eo